Tandzoner – når tænderne bliver en del af kroppens hormoner

Når vi normalt taler om zone-terapi, tænker de fleste på fødderne. Men reflekszoner findes, ifølge forskellige behandlingssystemer, også andre steder på kroppen, blandt andet på hænder, ører og i mundområdet.

Tandzoner er et område, hvor tænderne betragtes som mere end blot en lokal del af mundhulen. I forskellige refleksologiske og meridianbaserede teorier forbindes bestemte tænder eller tandområder med andre dele af kroppen.
Det gør tandzoner til et interessant område for terapeuter, der arbejder helhedsorienteret.

Fra tænder til meridianer

Tanken om sammenhænge mellem tænderne og resten af kroppen har en lang historie inden for den komplementære alternative og holistiske behandlerverden.
Den tyske læge Reinhold Voll og tandlægen Fritz Kramer arbejdede med sammenhængen mellem tænder, kæbeområder og kroppens meridianer. På baggrund af Volls arbejde med elektroakupunktur, blev der udviklet et tanddiagram, hvor de enkelte tænder blev knyttet til bestemte meridianer og deres traditionelle organforbindelser. Modellen blev senere videreudviklet og anvendt inden for forskellige former for holistisk tandbehandling og beskriver forbindelser til blandt andet organer, kirtler, hormoner, led, muskler, nerver og andre kropsområder.

Det er denne tradition, som ligger til grund for mange af de tandzonekort, der anvendes i dag.

Tænderne som et mikrosystem

Tænderne kan betragtes som et mikrosystem, altså et mindre område, som i teorien afspejler eller har forbindelser til større dele af kroppen.

Det er også her, Hanne Marquardts arbejde bliver interessant for zoneterapeuter.
Hanne Marquardt var kendt for sit arbejde med zoneterapi og for sin detaljerede beskrivelse af blandt andet tandzonerne på fødderne. I hendes tilgang er tænderne og tæerne ikke kun interessante på grund af deres navnelighed, men også på grund af deres formmæssige og funktionelle ligheder.

Det kaldes formlighedsprincippet: Kropsdele med sammenlignelige former kan ifølge denne tankegang have en funktionel eller energetisk sammenhæng, som kan udnyttes terapeutisk.
Et eksempel er sammenhængen mellem kæbeled og hofteled, eller mellem skulderblad og hofteben. I denne sammenhæng bliver tænder og tæer et særligt interessant par.

Tænderne på tæerne

Ifølge Hanne Marquardts beskrivelse, omfatter tandzonen hele den funktionelle enhed omkring tanden, altså tandvæv, tandrod, det tilhørende kæbeknoglevæv samt tandkød og den tilhørende nerve- og blodforsyning. Derfor er tandzonerne på tæerne relativt store.

I den klassiske beskrivelse findes tænderne i overmunden midt på tæernes mellemstykker og
tænderne i undermunden på tæernes grundstykker.
Zonerne behandles hele vejen rundt om tåen, også på siderne og mellem tæerne.
En praktisk måde at arbejde på er at behandle den enkelte tandzone i en halvcirkel rundt om tåen og være opmærksom på eventuelle forskelle i ømhed eller vævskvalitet.

Tænderne og kroppens meridianer

I de meridianbaserede modeller bliver bestemte tandgrupper knyttet til forskellige meridianer og dermed til bestemte organer eller funktionelle områder.

Overordnet beskrives blandt andet:
Fortænderne som forbundet med nyre- og blæremeridianen.
Hjørnetænderne som forbundet med lever- og galdeblæremeridianen.
Præmolarerne som forbundet med lunge- og tyktarmsmeridianen.
Molarerne som forbundet med milt-, mave- og bugspytkirtelrelaterede områder.
Visdomstænderne som forbundet med hjerte- og tyndtarmsmeridianen.

Voll/Kramer-modellen går imidlertid længere end denne overordnede inddeling og beskriver forbindelser mellem de enkelte tænder og blandt andet organer, led, muskler, kirtler, nerver og rygsøjleområder.
Der findes forskellige versioner og videreudviklinger af tandkortene, men kun med små variationer i indholdet.

Se tandzonekortet

I vores tandzonekort tager vi udgangspunkt i Voll/Kramer-modellen. Kortet skal ses som en oversigt over de traditionelle forbindelser mellem tænder, meridianer og kropsområder – ikke som et anatomisk kort over videnskabeligt dokumenterede forbindelser.
Hvis en klient eksempelvis fortæller om hormonelle problemstillinger, spændinger i kæbe eller forstoppelse, kan det være relevant at være opmærksom på fysiske problemer i mund- og kæbeområdet, eksempel en rodbehandlet tand eller en mælketand, der aldrig er faldet ud.

Det er ikke nødvendigvis den enkelte tand, der skal forklare et symptom, og til andre tider kan det være hele årsagen. Det interessante kan i stedet være at undersøge, om tandzonerne giver et ekstra perspektiv, som kan supplere det øvrige arbejde, som en helhedsorienteret tilgang.

Skrevet af Danske Terapeuter

Kilder:

Marquardt, Hanne

Lehrbuch Reflexzonentherapie am Fuß. 8. aktualiserede udgave. Stuttgart: Georg Thieme Verlag, 2019. ISBN 978-3-13-242863-8.
Bogen indeholder bl.a. beskrivelser og illustrationer af tandzonerne på fødderne samt sammenhængen mellem tand-/kæbeområdet og reflekszonerne. 

Kramer, Fritz

Lehrbuch der Elektroakupunktur. Heidelberg: Karl F. Haug Verlag.
Kramers værk beskriver elektroakupunktur efter Voll og indeholder bl.a. arbejde med meridianer, tænder og odontogene sammenhænge. Første udgave udkom i 1976.
 

Voll, Reinhold & Kramer, Fritz

Arbejdet med sammenhængene mellem tænder og meridiansystemet i forbindelse med elektroakupunktur efter Voll (EAV). Modellen er senere blevet videreført og modificeret af forskellige forfattere og behandlingssystemer. 

Når mundsundhed bliver til helbred

WHO betragter i dag mundsundhed som en integreret del af det generelle helbred. Organisationen har udarbejdet en global strategi og handlingsplan for oral sundhed frem mod 2030, hvor målet blandt andet er at styrke forebyggelse, behandling og integration af mundsundhed i de øvrige sundhedsindsatser.

Forskning viser samtidig sammenhænge mellem mundsygdomme og en række andre helbredstilstande. Der er blandt andet en veldokumenteret sammenhæng mellem paradentose og diabetes, mens der også er fundet sammenhænge mellem paradentose og hjerte-kar-sygdomme. 

WHO understreger dog, at sammenhæng ikke nødvendigvis betyder, at den ene sygdom direkte forårsager den anden, og at der derfor fortsat er behov for mere forskning.

Det tydeliggør, at tænder og mund ikke bør betragtes som et isoleret område af kroppen.
For terapeuten er det derfor interessant at have øje for mund og tænder som en del af det samlede billede, samtidig med at tandzoner og deres forbindelser til kroppens øvrige områder skal forstås som en del af vores diagnose og behandlingsmodel og ikke kun som medicinsk dokumenterede årsagssammenhænge.

Kilde: https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/oral-health?utm_source=chatgpt.com