HVAD OMFATTER EN VIRKSOMHEDSAFTALE?

En virksomhedsaftale giver medarbejderne adgang til komplementære alternative behandlinger og sundhedsfremmende indsatser, der kan bidrage til at forebygge og afhjælpe arbejdsrelaterede gener samt styrke den generelle trivsel.

Virksomhedsaftalen er målrettet virksomheder, der ønsker at investere i medarbejdernes sundhed, trivsel og arbejdsevne gennem professionelle medarbejderpleje. Formålet er at understøtte medarbejdernes fysiske og mentale velbefindende og bidrage til et sundt og attraktivt arbejdsmiljø.

Mange virksomheder oplever blandt andet at deres medarbejdere udfordres af:

  • Spændinger og smerter i nakke, skuldre og ryg
  • Belastningsrelaterede gener fra ensidigt arbejde
  • Hovedpine og muskelspændinger
  • Træthed, uro og nedsat trivsel
  • Gener relateret til stillesiddende arbejde eller fysisk belastende arbejdsopgaver

Disse udfordringer kan påvirke både den enkelte medarbejders livskvalitet og virksomhedens arbejdsmiljø. En tidlig og forebyggende indsats kan være med til at understøtte medarbejdernes sundhed og arbejdsevne samt bidrage til øget trivsel på arbejdspladsen.

HVEM KAN INDGÅ EN VIRKSOMHEDSAFTALE?

Virksomhedsaftaler kan indgås af både private og offentlige arbejdspladser uanset størrelse – fra enkeltmandsvirksomheder til større organisationer.

Aftalen kan omfatte alle medarbejdere eller nærmere definerede medarbejdergrupper, afhængigt af virksomhedens behov og den konkrete aftale.

HVAD KOSTER DET?

Prisen afhænger af virksomhedens ønsker, antallet af medarbejdere, behandlingernes omfang og den aftale, der indgås med terapeuten.

Virksomheden indgår en skriftlig samarbejdsaftale med den enkelte terapeut, inden ordningen iværksættes. Terapeuten skal være medlem af Danske Terapeuter og opfylder dermed foreningens krav til uddannelse, kvalitet og etik.

Betalingen kan ske direkte fra virksomheden til terapeuten eller via refusion til medarbejderen efter nærmere aftale.

SKAT OG FRADRAG

De skattemæssige regler afhænger af ordningens indhold og den gældende lovgivning. Det er arbejdsgiverens ansvar at afklare de skattemæssige forhold ved en sundhedsordning, og virksomheden bør derfor søge rådgivning hos Skattestyrelsen eller egen rådgiver ved tvivl. Men udgiften til behandlingerne er ofte fradragsberettiget for virksomheden og skattefrit for medarbejderen.

HVOR MANGE BEHANDLINGER KAN OMFATTES?

Det er virksomheden, der i samarbejde med terapeuten fastlægger rammerne for ordningen, herunder hvor mange behandlinger eller sundhedsindsatser der kan tilbydes den enkelte medarbejder.

Nogle virksomheder vælger at tilbyde et fast antal behandlinger pr. medarbejder, mens andre etablerer mere fleksible ordninger, der kan tilpasses den enkelte medarbejders behov. Omfanget afhænger af virksomhedens ønsker, medarbejdernes behov og den konkrete samarbejdsaftale.

Mange virksomheder ser i dag sundhed og trivsel som en vigtig del af deres personalepleje. En målrettet indsats kan være med til at styrke arbejdsglæden, understøtte medarbejdernes velbefindende og bidrage til et attraktivt arbejdsmiljø.

HVEM STÅR BAG VIRKSOMHEDSAFTALERNE?

Virksomhedsaftalerne tilbydes af medlemmer af Danske Terapeuter.

Danske Terapeuter er en brancheforening for veluddannede og kvalitetsbevidste behandlere inden for komplementære alternative behandlingsformer. Foreningen arbejder for høj faglighed, kvalitet, etik og fortsat udvikling af branchen.

Du kan læse mere om Danske Terapeuter, de enkelte behandlingsformer og finde en terapeut på www.dansketerapeuter.dk.