Når hormonerne driller – hvad ved vi egentlig?

Kan komplementære alternative behandlingsformer understøtte kroppens hormonelle regulering?

Hormonsystemet spiller en afgørende rolle for vores velbefindende gennem hele livet. Det påvirker blandt andet energi, søvn, humør, fertilitet, stressrespons og kroppens evne til at restituere. Derfor er det heller ikke overraskende, at mange søger komplementære alternative behandlingsformer, når hormonelle forandringer giver gener.

I de senere år har flere forskningsstudier undersøgt, hvordan forskellige komplementære behandlingsformer kan påvirke kroppens reguleringssystemer, herunder samspillet mellem nervesystemet og hormonsystemet. Forskningen beskriver blandt andet, hvordan behandlinger kan påvirke aktiviteten i kroppens autonome nervesystem og dermed kommunikationen mellem hjernen og de hormonproducerende kirtler via hypotalamus-hypofyse-binyre-aksen (HPA-aksen), som spiller en central rolle i kroppens stressrespons.

Akupunktur – et veldokumenteret forskningsområde

Akupunktur er den behandlingsform, hvor forskningen på hormonrelaterede problemstillinger er mest omfattende.

Et af disse er det danske ACOM-studie, som blev offentliggjort i BMJ Open i 2019. Her modtog kvinder med moderate til svære overgangsaldergener fem ugers standardiseret akupunktur. Resultaterne viste en klinisk relevant reduktion i blandt andet hedeture, svedeture, søvnproblemer og følelsesmæssige gener. En opfølgende undersøgelse viste desuden, at effekten kunne spores flere måneder efter behandlingsforløbet.

I ACOM-studiet anvendte forskerne en standardiseret behandlingsprotokol med fem akupunkturpunkter: CV3, CV4, LR8, SP6 og SP9. Behandlingen blev givet én gang ugentligt i fem uger. Punkterne blev valgt på forhånd og anvendt ens hos alle deltagere for at sikre, at behandlingen var standardiseret og kunne sammenlignes videnskabeligt.

Der forskes også i akupunktur til kvinder med polyendokrint metabolisk ovariesyndrom (PMOS), tidligere kaldet polycystisk ovariesyndrom (PCOS). I flere af studierne blev der anvendt elektroakupunktur, hvor nålene stimuleres med svage elektriske impulser. Behandlingen blev typisk givet 2–3 gange ugentligt over flere uger. Punkterne varierede mellem studierne, men havde primært til formål at påvirke ovariefunktion, blodgennemstrømning og aktiviteten i det autonome nervesystem. Forskerne undersøgte blandt andet ændringer i ægløsning, menstruationsmønster og hormonniveauer.

På stressområdet viser både laboratorieundersøgelser og kliniske studier, at akupunktur kan påvirke kroppens stressrespons og være forbundet med lavere niveauer af stresshormonet kortisol.

Zoneterapi i forskningen

Også zoneterapi er et område, der i de senere år har fået stigende forskningsmæssig opmærksomhed. Et nyere internationalt scoping-review har samlet den eksisterende forskning om zoneterapi til kvinder i overgangsalderen. Gennemgangen peger på forbedringer i blandt andet hedeture, søvn, træthed (fatigue), psykisk velbefindende og livskvalitet.

I et af de inkluderede studier blev der desuden målt en reduktion i kortisol efter behandlingsforløbet.

Et systematisk review offentliggjort i BMC Women's Health viste ligeledes, at zoneterapi på tværs af studier havde en positiv effekt på søvn og psykisk trivsel hos kvinder i peri- og postmenopausen.

De inkluderede studier anvendte ikke én fælles zoneterapiprotokol. De fleste fokuserede på reflekszoner, der traditionelt forbindes med hypofysen, binyrerne, æggestokkene/livmoderen, rygsøjlen og solar plexus, kombineret med generelle afspændende zoner på fødderne.

Behandlingerne blev typisk udført én til to gange ugentligt over flere uger.

Forskningen på området består dog fortsat hovedsageligt af mindre studier, og der efterlyses større kliniske undersøgelser.

Kranio-sakral terapi og nervesystemet

Inden for kranio-sakral terapi retter forskningen sig især mod behandlingsformens påvirkning af det autonome nervesystem.

En meta-analyse fandt ændringer i flere HRV-parametre efter behandling. HRV (Heart Rate Variability) er en anerkendt fysiologisk markør, der anvendes til at vurdere reguleringen af det autonome nervesystem og kroppens evne til at tilpasse sig skift mellem belastning og restitution.

Studier på blandt andet patienter med fibromyalgi har samtidig vist reduktion i smerter, fatigue og forbedret livskvalitet efter behandlingsforløb.

De publicerede studier anvendte forskellige former for kranio-sakral behandling. Behandlingerne omfattede blandt andet teknikker rettet mod kraniet, korsbenet og det omgivende bindevæv.

Flere studier beskrev desuden behandling af diafragma, rygsøjlen og bindevævet med det formål at understøtte reguleringen af det autonome nervesystem. Der findes dog ikke én standardiseret behandlingsprotokol.

Massage påvirker kroppens stressrespons

Massage er blandt de bedst undersøgte manuelle behandlingsformer.

Et systematisk review og en meta-analyse af kræftrelateret fatigue fandt, at massage kan reducere både fysisk og mental udmattelse hos kræftpatienter.

Andre studier har vist målbare biologiske ændringer efter massagebehandling, herunder lavere niveauer af stresshormonet kortisol samt øgede niveauer af serotonin og dopamin. Der er desuden fundet ændringer i andre hormoner og signalstoffer, som indgår i kroppens stress- og restitutionssystem.

I de fleste studier blev der anvendt terapeutisk massage med fokus på ryg, nakke, skuldre og ekstremiteter. Behandlingerne varede typisk 30–60 minutter pr. behandling og blev gentaget over flere uger.

Hvad fortæller forskningen samlet?

Selvom de enkelte behandlingsformer bygger på forskellige teorier og metoder, viser de omtalte studier, at akupunktur, zoneterapi, kranio-sakral terapi og massage er blevet undersøgt i relation til både oplevede symptomer og fysiologiske markører. Netop denne sammenhæng mellem nervesystemet og hormonsystemet er et område med stigende forskningsmæssig interesse.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at forskningen fortsat udvikler sig. Selvom der fortsat er behov for flere store og velkontrollerede studier, giver den eksisterende forskning et stadig stærkere grundlag for at undersøge, hvordan komplementære alternative behandlingsformer kan bidrage til at understøtte kroppens naturlige reguleringsmekanismer.

Forskning og klinisk praksis

I klinisk praksis tilpasses behandlingen normalt den enkelte klient. I de fleste forskningsstudier anvendes der derimod standardiserede behandlingsprotokoller for at kunne sammenligne resultater mellem deltagerne. De beskrevne behandlingsmetoder er derfor udtryk for de anvendte forskningsprotokoller og ikke nødvendigvis den måde, behandlingen udføres på i klinisk praksis.

Kilder:

Akupunktur
ACOM-studiet (dansk overgangsalderstudie)

PCOS og akupunktur

Zoneterapi
Scoping review om overgangsalder og zoneterapi (2026)

Kranio-sakral terapi

Massage