Ingen resultater
Kvindeliv
Beskrivelse
På disse to kursusdage får du solid viden om kvindens livsfaser, hormoner og menstruationscyklus, og hvordan man overordnet støtter dette i dagligdagslivet og ikkebehandling ved briks.jpg mindst i behandlingen af kvinden gennem alle hendes livsfaser.
Lær mere om overgangene fra barn til teenager, de fertile år med muligheder for graviditeter, fødsler og barselsperioder samt overgangsalderens år og forskellige hormonfaser.
Vi dykker ned i de enkelte livsfaser med viden fra både vestlig medicin og kinesisk medicin til en dybere forståelse for kvindekroppens natur - f.eks. hvad er en normal menstruationsblødning og er det normalt at have smerter? Hvad gør p-piller? - og meget andet i forhold til både pubertet, fertilitet, graviditet, barselsperiode og klimakteriet.
Bliv klog på menstruationscyklussens fire faser, hormonernes skiften (og måske rasen), og hvordan man bedst - både selv og som behandler - støtter op om fasernes individuelle fysiologi.
De kvindelige kønshormoner handler om så meget andet end at kunne blive gravid!
Kurset henvender sig til alle behandlere, og ud over teoretisk viden lærer du med praktiske øvelser også enkelte akupressurpunkter til at stimulere:
Mod menstruationssmerter
Beroligende behandling
Mod graviditetskvalme
Til den ammende mor
Mod hedeture i overgangsalder
Mod søvnproblemer
Underviser:
Christina Klok er jordemoder og TCM-akupunktør og har siden 2008 drevet klinikken "Klok-Akupunktur" i Randers, hvor hun har behandlingsspeciale inden for kvindelivet. Udover klinikarbejdet underviser hun også gennem mange år jordemødre i brug af akupunktur og akupressur til gravide og fødende og underviser akupunktører og andre behandlere i emner omkring kvindelivet.
Kursustype: Kursus med fysisk tilstedeværelse
Kursusudbyder: Kursuscenter Helle Roed
Dato: 07.09.2026
Sted: Helle Roed Kursuscenter, Majsmarken 1, 9500 Hobro
Pris: 3100
RAB-timer: 14
Hvem henvender kurset/efteruddannelsen sig til: Alle behandlere
Underviser(e): Christina Klok
Tilmelding: https://helleroed.dk/Page/1324