Det fletter sig ind og ud

Det kræver sin kvinde at drive en klinik på fuld tid – og det kræver også mange timers arbejde at være folketingskandidat. Umiddelbart lyder det urealistisk at gøre begge dele på én gang - men Dorte Vilhelmsen har begge kasketter på. Lige nu.

Af Jesper Odde Madsen 

Hun keder sig ikke, men synes selv det går godt med at navigere mellem to forskellige livsstile. Klienter i klinikken og politik udenfor. Er det overhovedet muligt?

- Egentlig ser jeg ikke en modsætning mellem rollerne som behandler og politiker – tværtimod. Jeg plejer at sammenligne min hverdag med en fletning, hvor de to roller fletter sig ind og ud mellem hinanden, siger Dorte Vilhelmsen. 

Hun startede i 90’erne som fodterapeut, men efter et stykke tid kunne hun godt se, at det ikke var det rigtige for hende. Da hun derpå stiftede bekendtskab med zoneterapien, gav det til gengæld god mening for hende. I 2002 var hun færdiguddannet som zoneterapeut på skolen i Herlev, og siden har hun også uddannet sig i KST.

Her i 2026 har Dorte 30-års jubilæum som selvstændig og 24 år som zoneterapeut, og hun har sideløbende brugt tiden på noget helt andet, nemlig politisk arbejde. 
Valgkampen er i fuld gang, både i skrivende stund og mens dette læses. Dorte stiller op for Det konservative Folkeparti i Københavns omegns storkreds.

- For mig er det mere vigtigt, at de folkevalgte kommer med forskellige indsigter i livet, end fra hvilket parti de kommer. På Christiansborg skal vi samarbejde på tværs, og jo flere vi får ind med behandlerbaggrund, jo lettere vil vi kunne løfte og langtidssikre vores fag, siger Dorte Vilhelmsen.

- De to roller giver meget mening for mig, fordi jeg jo prøver at bringe mine klienter i balance, mens jeg i politik forsøger at lave love og regler, der giver folk mulighed for at balancere i samfundslivet. 

Dorte har tidligere haft politiske poster, dels i Region Hovedstadens social- og psykiatriudvalg, dels i Danske Regioners psykiatriudvalg samt i Herlev kommune.

- Dengang følte jeg, at jeg fik jordforbindelse i min klinik, inden jeg senere skulle til møder i det politiske system. Både dengang og nu under valgkampen har jeg sjældent under ti timer om dagen, da jeg jo skal deltage i møder og holde mig ajour i den politiske debat. Det er samlet set en livsstil med mange timer, men jeg hygger mig med det, og det giver mening for mig. 

Med sønnen i sofaen

- Jeg har en hjemmeboende søn på 18 år, som har nogle udfordringer, og vi har en aftale om, at han skal sige til, hvis jeg fysisk eller mentalt er for lidt til stede. Han er jo det vigtigste i mit liv, siger Dorte Vilhelmsen.

- I perioder er der mange aftener, hvor jeg ikke er hjemme, men til gengæld kan jeg nogle gange være hjemme på de dage, hvor han ikke skal i skole. 

- Selv om vi sidder hjemme med hver sit, føles det rart, at vi begge er i huset. Vi har også siddet i hver sin ende af sofaen, hvor han sad med sin iPad, mens jeg læste dagsordener. Så kunne vi røre ved hinanden, selv om vi lavede noget hver for sig.

- I politik er der mange gange noget, der rammer børnene, og hvis jeg kan forandre noget, bruger vi på en måde os selv aktivt, så andre kan få det bedre. Det giver os begge en motivation, og det forstår han godt.

- På klinikken får jeg også arrangeret mig, så jeg bruger tiden fornuftigt. Ofte skal man jo læse op på nogle dokumenter, inden man skal til et møde. Når jeg så har et afbud eller en klient ikke dukker op i klinikken, sidder jeg fx og læser dagsordener. Det er også på den måde, at det hele fletter sig ind i hinanden.

Lægerne lytter

- I mit liv som politiker har jeg fx været ude for, at én af de andre på mødet havde ondt i skulderen. Så sagde jeg ”kom her med din fod, skal jeg ikke lige hjælpe dig?” Mange af dem har fordomme over for komplementær behandling, men her forklarer jeg ikke, jeg viser dem, hvad det kan i praksis.

- Vi har mange læger i partiet, men de lytter faktisk, fordi de kan se, at jeg er hamrende dygtig til mit fag. Og når man mærker det på egen krop, får man et andet forhold til det.

- Når nogle af de andre kandidater i valgkampen har et problem, siger jeg, at de bare kan komme ud til mig, så kigger vi på det. Og så hjælper de måske mig med noget andet. Jeg tænker, at hvis de får en god erfaring med zoneterapi og bliver valgt ind, så styrker det vores fag politisk. 

- Jeg brænder både for de svage og sårbare og for at være en god ambassadør for vores fag. Men på en mindre aggressiv måde, mere som en trojansk hest, der forklarer, hvad det egentlig handler om. Der er så mange misforståelser blandt politikere, der er fx brug for en endnu bedre RAB-ordning, og det vil jeg meget gerne medvirke til.

- Men det kræver jo, at jeg sidder med i gruppemøderne på Christiansborg, så vi må håbe, at jeg bliver valgt ind!

Det der ikke fungerede

- I klinikken synes mange det er sejt, at jeg har et politisk engagement, men jeg pådutter dem naturligvis ikke noget politisk, det eneste jeg tilbyder er mit syn på mennesker og sundhed. Jeg blev politisk aktiv, fordi jeg var fyldt op af klienternes historier om sundhedsvæsenet. Jeg havde brug for, at nogen kunne gøre noget ved det, og derfor gik jeg ind i det politiske liv.

- Der var flere sygeplejersker, der fandt ud af, at jeg var zoneterapeut og sad i regionsrådet. De bookede derfor tider hos mig, og mens de fik zoneterapi kunne de så fortælle om alt det, der ikke fungerede på hospitalet. 

- Efter behandlingen spurgte jeg, om jeg måtte gå videre med det, og det måtte jeg gerne. Og det var egentlig derfor, de var kommet…
Økonomien kan være en udfordring, når man både er selvstændig og politisk aktiv – også selv om man er god til at flette det hele sammen i dagligdagen. Og her har Dorte truffet nogle bevidste valg mht. at tilpasse sin økonomi og levestandard.

- Da jeg blev politiker, valgte jeg at sige, at det her nok er en chance, man ikke får én gang til. Vi lever ikke fedt, men klinikken løber rundt, vi bor i en billig lejebolig, og vi rejser ikke på dyre ferier. Missionen er vigtig for mig, men man skal jo have til dagen og vejen, og det har jeg. 

**********