Ingen resultater
Nye branchekoder
Branchekoderne hos Virk.dk placerer dit erhverv i en kategori, nogle af dem er ændret – og det kan være godt at vide, om ens virksomhed er rigtigt placeret.
Af Jesper Odde Madsen
86.96.00 står der måske i CVR-registret ved din virksomhed. Nogle tal, som de fleste af os kun har set, da vi registrerede vores virksomhed hos Erhvervsstyrelsen. Branchekoden er primært et statistisk redskab, og det administreres af Danmarks Statistik (DS).
- januar fik en række virksomheder ændret deres branchekode, bl.a. alternative behandlere. Men det påvirker ikke din økonomi med hensyn til moms, lønsumsafgift eller andet. Det er bare en administrativ opdatering, der skal sikre, at din virksomhed er korrekt registreret i forhold til dens hovedbeskæftigelse.
Branchekoder anvendes primært til statistiske formål for at skabe overblik over erhvervslivet, men alligevel er det jo rart at vide, om branchekoden passer til det du laver, eller den er helt i skoven.
Du kan altid selv logge ind via Virk.dk og tjekke den. Passer den ikke, ændrer du den selv, og det koster ikke noget. Du finder en oversigt over branchekoderne her.
Eksempler på ændringer
Fra 1. januar 2025 er disse branchekoder inden for vores fagområde ændret:
Akupunktur, KST, zoneterapi som hovedbeskæftigelse:
Før: 86.90.90 Sundhedsvæsen i øvrigt
Nu: 86.96.00 Traditionelle, komplementære og alternative behandlingsformer.
Massage som hovedbeskæftigelse:
Før: 96.04.00 Aktiviteter vedrørende fysisk velvære.
Nu: 96.23.00 Drift af dagspa, sauna og dampbade.
Er du nysgerrig på branchekoderne, så læs mere her.