Klinikken og musikken

Det bliver dyrere at betale for brug af musik, men kontingentet til Danske Terapeuter stiger ikke. Her får du forklaringen på, hvorfor det sker, og hvordan betalingen administreres.

Af Jesper Odde Madsen. Danske Terapeuter, juli 2025.

Dæmpet, behagelig musik strømmer ud af højttalerne, noget der er med til at skabe en god stemning for såvel klient som behandler. Men hvorfor er det nu blevet dyrere at bruge musik? 

Pr 1. juli stiger betalingen til Koda, som varetager musikernes rettigheder. Årsagen er, at myndighederne nu har lagt 25 procent moms på betalingen. Koda havde længe forsøgt at undgå dette, men forgæves. Komponisterne og musikerne får dog ikke fornøjelse af momsen, det gør kun staten. Men hvad ligger der bag alt det med pengene til Koda?

Mange lever helt eller delvis af det, de tjener på deres kunstneriske produkter. Deres rettigheder er derfor beskyttet ved lov, og man skal have deres tilladelse, når man fx spiller musik i en klinik. Men det behøver du ikke at tænke på, da Danske Terapeuter via en kollektiv aftale betaler for rettighederne til at bruge musik.

Musik uden tidsbegrænsning

Efter at Koda er blevet pålagt at opkræve moms, er det nu op til den enkelte organisation at afgøre, om stigningen skal lægges oven i kontingentet. Men Danske Terapeuter har besluttet, at medlemmernes kontingent ikke skal stige.

- Hvis man bare har en individuel aftale med Koda, koster det 6.456 kr. om året, altså mere end det samlede kontingent til foreningen. Men det er selvfølgelig træls, at denne form for ekstra skat bliver pålagt os som behandlere, siger Susanne Ravn, formand for Danske Terapeuter.

Man har gennem mange år skullet betale til Koda, når man fx spillede en CD i sin klinik, men efter 20 års digitalisering er området blevet meget mere komplekst, fx fordi vi i dag bare skal trykke på telefonen for at finde og spille et stykke musik. Situationen har ændret sig radikalt – for både kunstnere, brugere og de organisationer, der administrerer lovgivningen på området. Men der gælder de samme regler, uanset hvilket udstyr tonerne kommer fra.

- Men betaler for den musik man spiller i sin klinik, mens man behandler sine klienter. Hvor mange klienter man har i hvor mange timer, eller om man lytter, mens man er alene i klinikken, er irrelevant, siger chefkonsulent Søren Kærup Dahl, Koda.

- Det er ligegyldigt, hvad for noget musik der bliver spillet, eller hvor meget der bliver spillet. Man kan spille al den musik, man vil, for sine klienter. Aftalen dækker musik, der har en baggrundsfunktion under behandlingen af personer i lokalet. Men der er ikke nogen fysisk afgrænsning i forhold til, hvor behandlingen foregår, og om man flytter sig til et andet lokale undervejs. Kliniklokalet må dog højst være 230 kvadratmeter.

Kulturliv med rigtig musik

Man kunne også forestille sig, at behandleren for eksempel giver klienten noget velegnet musik med hjem på et USB-stik, som vedkommende så kan afspille hjemme – det er der vel ikke noget problem i?

- Jo, for her er der tale om noget helt andet. Man tager jo en kopi af noget musik, lige som da man brændte en CD i gamle dage. Det er ulovlig kopiering, og så kommer man på kant med ophavsretsloven, siger Søren Kærup Dahl.

- Naturligvis kan man altid finde grænsetilfælde, men hele tanken bag den kollektive aftale er, at det skal være nemt for jeres medlemmer og nemt for os at håndtere. Vi bestræber os på at fortolke sådan en aftale både korrekt og smidigt.

- Vi sender ca. 90 procent af det, som jeres medlemmer betaler, videre til dem, der har skabt musikken. Det er både de store kendte navne og alle de små, der kun lige med nød og næppe har en indtægt for musikken.

- På den måde er medlemmerne simpelthen med til at holde økosystemet i gang, fordi det i høj grad er den betaling, der gør, at rigtig mange kan leve af at lave musik. Og det betyder jo også, at jeres medlemmer er med til at sikre, at der også bliver lavet ny musik af rigtige mennesker, ikke kun af AI-maskiner.

- Vi sætter stor pris på, at jeres medlemmer er med til at holde kulturlivet i gang ved at betale til KODA, siger Søren Kærup Dahl.

---

Fakta:

Alle, der skaber noget, har ophavsret til værket, som det hedder. Uanset om det er fx musik, malerier, bøger eller computerprogrammer.

Når vi skriver om betaling til Koda, dækker det egentlig over betaling for brug af musik til to organisationer: Koda og Gramex. Beløbet opkræves blot under én hat for at gøre det nemmere.

Koda Varetager rettigheder for komponister, sangskrivere og musikforlag. Koda sørger for, at de kreative ophavspersoner (dem der har skabt musikken og teksten) får betaling, når deres musik bliver brugt offentligt.

Gramex varetager rettigheder for udøvende kunstnere (f.eks. sangere og musikere) og pladeselskaber (dem der har udgivet indspilningen). Gramex sørger for, at dem der har fremført og indspillet musikken (og pladeselskaberne) får betaling, når indspilningen bliver brugt offentligt.

Se evt. lov om ophavsret her https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1093

Foto: Koda.