Fornøjelse og fordøjelse

Julehyggens glæder har ofte konsekvenser, men alligevel kan vi ikke lade være med at spise usundt. Derfor gælder det både om at forebygge og reparere

Af Jesper Odde Madsen

Jul og nytår har vi lagt bag os, og i januar tager vi hul på det nye år med ny energi. Eller gør vi? Julen var for mange af os en lejlighed til at samles, men sammen med familien fik vi også selskab af and, gris, kartofler, risalamande, marcipan, chokolade og alkohol.

Hvad gør det ved os, udover den midlertidige fornøjelse? Vi kan prøve at reparere på det her i januar, hvis først vi er faldet i. Selv må jeg indrømme, at jeg nok fik lidt for meget inden for vesten af alle de gode ting, og det vil være godt at vide hvordan man kan rense ud og rette op på skaderne – samt ikke mindst forebygge, så det ikke gentager sig næste år.

Jeg har talt med Frede Damgaard, som bl.a. er uddannet DET Ernæringsterapeut, Biopat og phytoterapeut FUT. Hvad sker der egentlig med vores krop?

- Det er især leveren, der kommer på overarbejde, så det er den, vi bør støtte, også når skaden er sket. Den står for omsætningen af alle de forfærdelig mange sukkerstoffer, af stivelsen, og ikke mindst fedtstofferne. I nogle tilfælde også af alkohol. Den regulerer desuden en hel masse hormonale faktorer, siger Frede Damgaard.

- Leverens overarbejde viser sig ikke kun som mavepine, men man kan også sige, at leverens smerte er træthed. Det man kan gøre i julen, og for den sags skyld også efter, er at støtte leveren med nogle urteekstrakter, fx marietidsel, artiskok, løvetand og gurkemeje.

- I januar kan det være godt at tage en diæt, hvis man har fordøjelsesproblemer, hvad op til 80% af den danske befolkning jo har. For at opnå en god fordøjelse og absorption, skal folk ikke mindst lære at bruge nogle flere krydderurter.

- Der er så mange essentielle egenskaber i krydderurter, som man ikke finder mange andre steder. Så hvis man gerne vil have en sund tarm med gode tarmbakterier, så er det meget vigtigt, at der også er nogle urter, der kan være med til at holde styr på de negative bakterier samt understøtte opbygningen af tarmslimhinden.

Mindre brød og kartofler

- Jule- og nytårsmaden kan være en udfordring, men man kan jo også vælge at holde lidt igen. Det er fx en god idé at spare på de meget fede animalske fødevarer, ikke spise meget hvidt brød og begrænse indtaget af alkohol. Vi bør også sørge for at få nok væske, så vi er optimalt hydreret, siger Frede Damgaard.

- Man bør også sørge for at få en god mængde grøntsager og nogle bær. De har en masse forebyggende egenskaber, og det giver også lidt balance i forholdene, så det ikke bliver for tungt og der er noget fiber og andre gode ting til tarmsystemet.

- Spis fx en kost, der indeholder 600-1000 gram grøntsager om dagen, flest af dem over jorden, fordi de indeholder mindst stivelse.

- Dertil 200 gram bær eller lidt frugt, mange fibre og kun lidt kulhydrater. Stivelse og kornprodukter er noget af det man så vidt muligt skal begrænse, fx brød og kartofler. Og sørg for at få nok proteiner fra bæredygtigt opdrættede og græsfodrede køer, vildt fanget fisk, fed fisk, fjerkræ, æg og lyst kød.

- Det gælder også om at få nok fedtstoffer, fx i form af olivenolie, men ikke rapsolie. Så min anbefaling er olie, mandler, græskarkerner, chiafrø, samt godt med krydderurter som fx gurkemeje, oregano, basilikum, ingefær og timian.

- Med hensyn til fedtsyrer er man nødt til at supplere, og her gælder det om at få tilstrækkeligt omega 3 og mindre omega 6. Man skal spise fisk, men de fleste får ikke nok, og kvaliteten er ofte ringe, så derfor bør vi bruge nogle tilskud understreger Frede Damgaard.

Tarm og sensitivitet

Frede mener det er vigtigt at have et godt tarmsystem, få tilstrækkelig med lys om dagen og en god nattesøvn i mørke. Det gælder om at have en god døgnrytme.

- Årsagen til tarmproblemer er typisk en fiberfattig kost med for meget stivelse, og ikke mindst gentagen brug af medicin, fx antibiotika og kemoterapi. De grundlæggende essentielle elementer i en sund mave og tarm er, at vi har de rette bakterier og mikrobiomer.

- Vil man vedligeholde den gode tarmvæg, gælder det især om at begrænse tarmirritationer. Det kan handle om madintolerancer eller madallergi, men også om det, som jeg og min kollega i USA arbejder rigtig meget med, nemlig sensitivitet. I vores verden burde det være noget, som alle tænker på.

Det viser sig, at 80% af de mennesker, der reagerer på fødevarer, hverken er allergiske eller intolerante - endnu. De er sensitive, og det har man fastslået videnskabeligt ved hjælp af blodprøver. Sensitivitet handler om en irritation i tarmslimhinden, som ikke i første omgang udløser nogle allergiske eller intolerante reaktioner.

- Jeg plejer på godt jysk at kalde det en sandpapirseffekt. Hvis du gentagne gange spiser noget, som river lidt i din slimhinde, bliver den altså på et eller andet tidspunkt rød og åben. Og så kan den begynde at udvikle ”leaky gut”, altså utæt tarm, siger Frede Damgaard.

- I så fald begynder vi at optage proteiner og andre stoffer i blodet, også noget, der hedder lipopolysaccharider, som er et meget giftigt stof. Det er lavet af fedtstoffer, kulhydrater og dårlige tarmbakterier, som kommer typisk af sukker og stivelse.

- Det gør så, at de ryger ind i blodbanen, og derinde kan det begynde at belaste immunsystemet, uden at der er tale om allergi eller intolerance.

Forskningen siger, at 5% af de mennesker, der reagerer på fødevarer, er allergiske. 7,5% af dem er intolerante, men 80% er sensitive. Data viser også, at 15-20% af de sensitive reagerer på specielle mælkeprodukter, gluten, visse kornfibre og æg. Samt på natskyggefamilien, der omfatter kartofler, tomater, aubergine, paprika, chili, cayenne, okra og gojibær.

Mere kærlighed og mindre fast food

- Færdigvarer skal man helst holde sig fra. Generelt er mit råd, at vi spiser hele uforarbejdede fødevarer med masser af plantenæringsstoffer, der optimerer vores sundhed. Forskerne siger, at man skal følge det, der hedder 5-reglen. Det betyder, at hvis der er mere end fem ingredienser i færdigvaren, så skal man lade være.

Endelig understreger Frede Damgaard også vigtigheden af den menneskelige og sociale dimension, med fællesskab, kærlighed og tilhørsforhold. Man bør skabe mening med sit liv og være opmærksom på sine omgivelser.

- Der tænker jeg også på Bruce Lipton, der netop taler om hvordan vi taler til hinanden og til os selv, og hvad vores tanker gør ved os selv og omgivelserne.