Du er ikke alene

At være behandler er både meningsfuldt og berigende. Man møder mennesker, der åbner sig og deler deres sårbarhed med én. Det er et privilegium – men også et ansvar og en udfordring, som kan være tungt at bære alene.

Hvordan oplever man egentlig det at være selvstændig behandler og være en del af Danske Terapeuter? Det giver tre af foreningens medlemmer et bud på.

 

Pernille Nielsen, akupunktør i Hjørring, arbejder ved siden af som sygeplejerske.

- Det er fantastisk, hvad man får med fagligt og socialt, med workshops på seminarerne, hvor man kan vælge ind på det, der interesserer én og kan tage det med, man kan bruge. Man kan snuse til noget nyt, få nye vinkler på det, man kender, og måske senere tage på kursus i noget nyt.

- Jeg er nysgerrig, og jeg elsker kurser, hvor jeg får ny viden, og de to gange om året synes jeg altid, at jeg får udvidet min horisont med noget, jeg slet ikke havde tænkt på.

- Oven i det kommer så alt det sociale i pauserne og om aftenen, det giver en super god energi.

- I det daglige bruger jeg sådan set ikke foreningen, men det giver en fantastisk sikkerhed, at man altid kan ringe til dem. Der kan jo opstå noget, når man mindst venter det.

- Når jeg er sammen med andre behandlere, synes jeg, at alle er gode til at snakke med alle, uanset hvilket fag, vi arbejder med. Mødet med det andet menneske er jo fælles, og derfor kan man sagtens dele glæder og sorger med hinanden på tværs af faggrænser.

- Jeg synes, det er både godt og skidt ikke at have kolleger. En sygeplejerske har jo mange kolleger, og det kan også virke lidt overvældende. Men når man arbejder alene, kan det godt blive lidt ensomt, ikke kun på det faglige plan, men også på det sociale. Man står jo ikke og fortæller sine klienter om børnenes liv, og hvad man skal i weekenden, og sine venner ser man jo ikke i løbet af dagen.

- Hvis jeg i dagligdagen sidder med noget fagligt, jeg har brug for at tale om, griber jeg typisk fat i én af dem, jeg kender fra seminaret eller landsmødet. I andre tilfælde er det naturligvis kontoret, jeg ringer til. Her er der jo mange muligheder for hjælp, og for eksempel synes jeg, at mentorordningen er en mega god idé.

 

Gitte Hagner, zoneterapeut i Silkeborg, arbejder ved siden af i et botilbud.

- Jeg har været med i 12-14 år, og så er der jo mange af kollegerne, der også er blevet mine venner. Nogle af dem ser jeg til daglig, andre ser jeg, når vi er til landsmøder og seminarer eller kurser. Og det synes jeg jo simpelthen er vildt dejligt at møde kolleger, man har kendt så længe.

- Vi er fire, der har en lille erfa-gruppe, hvor vi mødes en gang om måneden og nogle gange også tager på ture sammen. Vi snakker om vores klinikarbejde og deler gerne noget, vi har oplevet, hvis vi har brug for det. Har én af os været på kursus, hører vi også om det, og så får vi selvfølgelig også snakket om alt muligt andet udover det faglige.

- I gruppen bytter vi også rigtig tit behandlinger. Vi tager en ekstra briks med, så vi kan give behandlinger to og to.

- For nogle år siden var jeg også aktiv i lokalforeningen, som det hed dengang. Det var bare mega spændende at mødes om noget faglighed og være med til at arrangere det. I dag har vi jo netværksgrupper, og der bliver arrangeret rigtig mange gode ting, både i Vestjylland og i Østjylland.

- På seminaret i september synes jeg, det var super godt med de workshops, hvor man fik noget faglighed og så i pauserne kunne snakke med de andre om, hvad man havde oplevet. Udover det faglige var der så noget sjov og ballade om aftenen, så jeg synes, det var det hele værd.

- Hvis jeg en dag står med et problem eller noget ubehageligt, så ved jeg, at jeg kan få hjælp i Danske Terapeuter. Jeg har tillid til, at der er styr på de der overordnede ting i foreningen. Men i hverdagen tænker jeg ikke på den slags, sikkert fordi jeg føler mig tryg. Kontingentet til foreningen dækker jo bl.a. KODA-Gramex, ansvarsforsikring og mentorservice.

 

Jette Viktor, zoneterapeut i Svenstrup.

- Jeg har været zoneterapeut gennem mange år og er godt etableret, i dag synes jeg egentlig ikke, der er nogle ulemper ved at være selvstændig. Men inden jeg blev selvstændig på fuld tid i 1998, havde jeg da mine overvejelser.

- Ville jeg nu komme til at savne at gå på arbejde og have kolleger? Det var da en reel bekymring. Men jeg var så heldig at være ansat i det kommunale og kunne søge orlov i et halvt år, så jeg kunne få min stilling igen, hvis jeg ville have den. Så jeg havde fem måneder til at finde ud af, om det gik, og det gjorde det.

- Men man har jo et behov for det kollegiale, når man ikke sidder i et klinikfællesskab, og det er jo en ulempe. Så derfor besluttede jeg mig til at være aktiv i lokalafdelingen, og det betød, at jeg på ingen måde følte mig alene.

Lokalafdelingerne er nu erstattet af netværksgrupper, og selv om der endnu ikke er oprettet en nordjysk én af slagsen, har Jette og nogle andre nordjyske medlemmer længe haft tradition for at mødes.

- Vi har en lokal erfa-gruppe heroppe, og vi har altid været gode til at mødes og bruge hinanden som kolleger, for eksempel også i feriesituationer. Der kontakter vi hinanden og siger ”hvornår holder du ferie”, og på den måde kan vi henvise vores klienter til en anden, når der er brug for det. Så her i Nordjylland er vi faktisk ikke konkurrenter, vi er kolleger.

- Det er også dejligt at deltage i foreningens landsmøder, hvor man møder kolleger fra andre steder i landet. Når man har været med i mange år, så er der jo mange kendte ansigter, selv om de kommer fra Sjælland, Fyn eller Sønderjylland.

- Men jeg tror, at hvis ikke jeg havde alt det kollegiale samvær, så ved jeg rent faktisk ikke, om jeg havde siddet som selvstændig zoneterapeut i dag. Det er jeg faktisk ikke sikker på - jeg ved, at det har betydet utrolig meget for mig.

- Derudover er der jo mange fordele via foreningen. Alle har forsikring og KODA/Gramex aftale, noget der jo bare er gjort fælles til en bedre pris. Og selv har jeg brugt onlinebooking i mange år efterhånden.

- Vi skal betale via kontingentet, ja, men det koster penge at tjene penge. Vi kan ikke sidde og fedte rundt i vores lille andedam, hvis ikke det koster noget. Så det er ikke nok med idealisme, vi skal jo drive en forretning.

- Jeg synes også, det kører rigtig godt med den nye bestyrelse og kontoret, det har aldrig været bedre.

- De er der for os, og de er der på en højst professionel måde. Jeg har altid syntes, jeg kunne få hjælp, når jeg skulle bruge det, og jeg synes simpelthen, det er en velsmurt maskine.

 

          ****************