Den usynlige beskyttelse

Bindevævet er et følsomt spindelvæv af nervetråde, som er musklernes beskytter, og de buddhistiske munke har længe haft gavn af deres viden om bindevævet

Af Jesper Odde Madsen. Danske Terapeuter, marts 2025.

- Hvis du laver en skade, vil bindevævet forsøge at forhindre en overrivning, og derfor strammer det til om musklen, som kroppens uundværlige ”vita-vrap”. Det er som et net, der findes overalt, fra top til fod, siger bindevævsmassør Ragnhild Saga Lamp, som har klinik i Hvidovre og er medlem af Danske Terapeuter.

- Når musklen ikke mere er belastet, sker der nogle gange det, at bindevævet ikke rigtig ”tror på musklen” og derfor fortsætter med at være stift og holde fast. Derfor kan der opstå en skævvridning, som jeg så vil løsne med massage.

- Bindevævsmassagen har rødder langt tilbage i historien, blandt andet har buddhistiske munke i århundreder haft gavn af deres viden om muskler og bindevæv. De har lært hinanden hvordan man arbejder med at hærde eller smidiggøre bindevævet i forbindelse med kampsport som fx kungfu, siger Ragnhild.

Men hvad forgår der helt præcist i vores krop? Bindevævet kender vi som den tynde hinde, vi fjerner fra mørbraden, nemlig den, der omgiver og beskytter musklerne hos et pattedyr. Men tidligere regnede man det ikke for noget, og i gamle dage skar kirurgerne det simpelthen væk, når de opererede.

Efterhånden som man fik bedre mikroskoper, fandt forskerne nervetrådene i bindevævet - de nerver, som via signalstoffer er en del af kroppens kommunikationssystem. Hermed indså man, at bindevævet har en yderst vigtig funktion, og det kan endda være mere sensitivt end både led og muskler.

Følsomt spindelvæv

Bindevæv kan i nogle tilfælde klistre sammen, så det føles hårdt. Er man fx opereret, laver bindevævet nemlig et ”stillads” rundt om såret, altså arvæv. Det ændrer sig ikke automatisk, men med bindevævsmassage kan man lave arvævsbehandling, så vævet bliver mere blødt og eftergivende.

Lymfesystem og bindevæv arbejder sammen, så lymfesystemet dræner væsken fra bindevævet og sender den hen til lymfeknuderne, som derpå filtrerer væsken. Omkring tarmene er der også bindevæv, som opsuger fedtet.

Ragnhild har en god og jordnær illustration af hvordan bindevævet fungerer på det fysiske plan:

- Det er som et følsomt spindelvæv, der ligger tæt rundt om musklen og passer på den. Det reagerer på musklens mindste bevægelser, og det har evnen til at skifte mellem at være glat og elastisk eller at være fast og stift, alt efter behov.

- Der er tale om et meget avanceret spindelvæv, da alle trådene kan tilpasse sig individuelt og en tråd kan dele sig i flere, lige som flere tråde kan samle sig til én kraftig tråd.

- Hvis man fx sætter noget tape på hovedet, og sætter den anden ende fast under foden, kan man mærke det strammer, når man bevæger foden lidt. Sådan arbejder bindevævets linjer, også kaldet fascia-linjerne, og de holder forbindelsen med alle kroppens muskler
(Se evt. denne video om fascia).

Smerten er et faresignal

- Stift bindevæv, der ikke vil ”slippe” er ofte rigtig smertefuldt, da det kan klemme på nerverne. Dine muskler skal jo glide igennem det, når du bevæger dig. Det kan også hæmme dine bevægelser, så du får ondt, bliver stiv eller skal bruge mere muskelkraft for at kunne bevæge dig, forklarer Ragnhild.

- Her er det vigtigt, at man er opmærksom, for smerten er et faresignal, man skal reagere på. Det stive bindevæv skal løsnes for at skabe bedring.

- Der hvor klienten oplever et problem, vil det altså føles meget stift. Jeg palperer med hænderne, kan jeg bare glide over huden eller føles det stift? Jeg trykker ikke, men forsøger at mærke, om der fx er forskel på højre og venstre side, og jeg spørger ind til hvad de kan mærke.

- Samtalen er vigtig, for ofte er det svært for dem at forklare hvad de føler, især hvis det gælder benene. Her siger nogle af dem fx, at ”det er to jernstolper jeg går på”.

- Man trækker under massagen bindevævet i et samarbejde med klienten, så man finder ud af hvor grænserne går. Når jeg holder pause og klienten er i ro, snakker vi sammen om hvorvidt det nu føles anderledes, siger Ragnhild.

Træning og bindevæv

- Man kan sige, at kroppen kan føles som en striktrøje, der er vasket på et forkert program. Eller som et telt, hvor man har strammet bardunerne mest i den ene side, så det står helt skævt. Hvis klientens ene skulder sidder højere end den anden, spørger jeg, om vedkommende bærer sin taske der, eller de måske sidder med musen i den hånd.

- Her ser jeg på linjen ned til den modsatte hofte, for at tjekke om det også strammer der. Man skal altså tænke i alle retninger, da det hele vejen handler om balance. Ofte kan jeg allerede se det, fordi de ligger helt skævt på briksen.

- Det er vigtigt at kunne forklare det så klienterne forstår hvordan deres krop hænger sammen. Hvorfor gør det også ondt et andet sted? Fordi bindevævet trækker i dig, så du bliver skæv, og derfor vil kroppen modvirke det ved at spænde op et andet sted.

- Vi skal lytte til dem, og vi skal turde gå ind i laboratoriet sammen med dem og gøre en indsats for at de kan opnå forbedringer i forhold til deres nuværende tilstand. Man skal ikke bare tage en øvelse i skuffen, som de kan lave derhjemme.

Graduerede øvelser

- Træning styrker bindevævet, men det er ikke lige meget hvordan man træner. Selv om man træner derhjemme, kan det være, at man kommer til at lave en øvelse forkert eller ”skævt”, fordi bindevævet holder igen. Og så gør det måske pludselig ondt et andet sted.

- Øvelsen skal derfor gradueres så den passer til klienten. Kroppen reagerer jo forskelligt, alt efter om vi er 25 eller 85. Der kan desuden være sygdomme, vi skal tage højde for.

- Skal klienten fx træne lægmusklerne, vil det for nogle være en stor belastning at komme op på tæerne, og så bør de i stedet sidde på gulvet med en elastik om fødderne, så fødderne ikke skal bære hele kroppens vægt, siger Ragnhild.

Hun har selv prøvet at være syg og blive opereret i ryggen to gange, og de erfaringer er nu en del af hendes faglige ballast. Hun er også uddannet som massør og ergoterapeut, og hendes arbejde omfatter fx sportsskader, arvævsbehandling, frossen skulder, hjernerystelse, kræftpatienter og smertepatienter.

- Jeg vil gerne give dem livslyst og mod til at komme videre, selv om de måske er opgivet af sundhedsvæsenet. Det er ikke altid man behøver at acceptere den skæbne, selv mindre forbedringer af helbredet kan være værd at kæmpe for. Jeg har selv været der, og jeg genoptrænede mig selv på et år.  

 

Fakta

Bindevævets receptorer reagerer på 5 kategorier af input:

1. Dybden af trykket
2. De retninger vi arbejder med
3. Hastigheden i bevægelsen
4. Smertefulde stillinger
5. Ubalance ved bevægelse, fx rotation af hoften eller knæet indad.

 

Vil du vide mere om hvordan behandlingerne konkret udføres, kan du fx søge på John F Barnes, som lancerede MFR behandlingen, Myofascial release.

 

 

Foto: Christian Emil Blichfeldt.