Zoneterapi og akupressur mod træthed

Leukæmipatienter med fatigue (træthed) kan tilsyneladende få udbytte af behandlinger med akupressur eller zoneterapi, viser et videnskabeligt forsøg

Af Jesper Odde Madsen

Træthed relateret til kræft er et udbredt og udfordrende symptom, som rammer mange leukæmipatienter. Leukæmi er en sygdom, der opstår i knoglemarvens bloddannende celler. 

I et lodtrækningsforsøg med tre arme undersøgte forskerne virkningen af de to metoder sammenlignet med en kontrolgruppe. Resultaterne viste, at både akupressur og zoneterapi reducerede trætheden signifikant sammenlignet med kontrolgruppen, samt at det også øger livskvaliteten hos kræftpatienterne. 

Akupressur og zoneterapi anbefales derfor som komplementære metoder med lav risiko til håndtering af træthed hos patienter med kronisk lymfatisk leukæmi, og desuden påpeger artiklen, at der også økonomisk set er fordele ved at bruge akupressur og zoneterapi. 

Cirka hver tredje kræftpatient lider af træthed relateret enten til sygdommen eller til behandlingsprocessen. Dette påvirker i høj grad patienternes livskvalitet og deres evne til at engagere sig i hverdagens opgaver. Trætheden kan vare i flere år efter kræftbehandlingen og fører i nogle tilfælde også til social isolation. 

Kilde: European Journal of Oncology Nursing:

Zoneterapi og akupressur mod træthed