Ingen resultater
To skridt frem – og et stort tilbage
Den alternative sundhedssektor har på mange måder udviklet sig positivt gennem årene, ikke mindst illustreret af RAB-ordningen fra 2004. Men desværre er ordningen nu truet – ikke af læger eller politikere, men af kræfter inden for den alternative verden.
Af Jesper Odde Madsen
I år er der grund til at fejre to jubilæer - to milepæle, som blev nået efter en lang målrettet indsats: Det er nu 20 år siden RAB-ordningen så dagens lys, og momsfritagelsen har samtidig hele 25 år på bagen.
- Der er også sket andre fremskridt gennem årene, og det er jo dejligt. De alternative brancheorganisationer er blevet meget mere professionelle, og de er også blevet bedre til at samarbejde på det sundhedspolitiske plan, siger Susanne Ravn, formand for Danske Terapeuter.
De enkelte behandlere er i dag mere veluddannede, og via RAB-ordningen har klienterne i dag sikkerhed for at møde en behandler, som opfylder nogle krav mht. fx uddannelse, etik og journalføring.
- Derfor er det trist at se, at nogle af de alternative brancheorganisationer tilsyneladende er i gang med at udvande RAB-ordningen indefra.
Når man som organisation vil tilføje et nyt fagområde, skal foreningen ”have repræsenteret den tilkommende faggruppe i minimum 2 år forinden den kan godkendes til at registrere behandlere for denne faggruppe”.
Nu tilbyder to brancheorganisationer alligevel at RAB-registrere medlemmer fra nye fag – de registrerer dem bare under et helt andet fag, som de i forvejen har lov til at registrere.
Et andet fag
Organisationen får nye medlemmer, som til gengæld kan nyde fordelene ved at være RAB-registreret – i form af den anerkendelse RAB-ordningen har samt tilskuddet til behandlingerne fra sundhedsforsikringerne.
Men man springer let og elegant hen over det faktum, at de bliver RAB-registreret i et andet fag end det, der står på deres eksamensbevis.
Danske Terapeuter har i maj sendt en bekymringshenvendelse til Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde samt til Sundhedsudvalget, hvor vi udtrykker bekymring for denne praksis.
- Vi synes det er forkert, at behandlingsformerne på denne måde ”blandes sammen”, så at klienterne ikke ved hvad de egentlig kan forvente, hvilket i sidste ende går ud over patientsikkerheden og måske også klientens forsikringsforhold, siger Susanne Ravn.
- Ved et tidligere møde med Styrelsen for Patientsikkerhed mødte vi ingen opbakning til denne bekymring. De har ikke forståelse for hvilke konsekvenser dette har for vores arbejde og branchen som helhed. Vi opfattede, at det ingen betydning havde hvad der stod på eksamensbeviset, så længe den alternative behandler som minimum havde de foreskrevne 660 timer, der kræves som uddannelse.
Massage uden massør
Problemet er bare, at der mangler sammenhæng mellem det faglige, man er uddannet i, uddannelsens navn og RAB-registreringen, men det forholder Styrelsen for Patientsikkerhed sig ikke til.
- Det er svært at forstå, idet netop patientsikkerheden er noget, som Styrelsen for Patientsikkerhed lægger meget vægt på. Jeg er rystet over denne udvikling og er meget skuffet over, at denne udvanding af RAB-ordningen kommer fra branchen selv.
- Som massør ville jeg tænke ”hvordan beskytter jeg nu mit fag og faglige titel”. Men samtidig må andre faggrupper da også frygte at det samme kan ske for deres fagbetegnelse, hvis de er medlemmer af de lidt for kreative foreninger.
Det er meget betænkeligt, at den nye praksis skaber uklarhed om fagligheden hos en lang række behandlere. Får man massage, kan det nu sagtens foregå hos en RAB-registreret massør, som ikke er massør, men derimod bruger titlen kranio-sakral terapeut. Eller også kan man få massage hos en yogalærer, der ligeledes står som RAB-registreret massør.
Fælles for de to ”ikke-massører” er bl.a., at ingen af dem er undervist i det, man forventer en massør har som grundviden, og i hvordan man arbejder professionelt på en krop som massør.
- Vi håber nu, at politikerne lytter til os, så at vi kan undgå denne usunde udvikling, og vi ser gerne, at RAB-ordningen bliver gjort endnu bedre, og at myndighederne afsætter penge til i højere grad at håndhæve den, siger Susanne Ravn.
- Samtidig håber vi, at medlemmerne i de brancheorganisationer, som bruger denne form for kreativ stillingsbetegnelse, stiller nogle spørgsmål til deres bestyrelser. For dette er et tillidsskred vi ikke har brug for.