Forskningen gir’ nålene baghjul

Forskningen i akupunktur er øget markant de senere år, men akupunktørerne har ikke tid til at udnytte de mange resultater.

En norsk undersøgelse har set på, om akupunktørerne laver ændringer i deres praksis ved at udnytte den forskning, der finder sted, og man har også undersøgt hvilke informationskilder de bruger til at holde sig orienteret.

Mange af deltagerne mener, at en evidensbaseret akupunkturpraksis giver den bedste behandling for patienterne. Men akupunktørerne har ifølge undersøgelsen ikke tid til fortsat faglig udvikling, selv om de arbejder på deltid. Derved adskiller akupunktur sig ikke fra andre medicinske discipliner med hensyn til barrierer for efteruddannelse og faglig udvikling.

I de seneste 20 år er forskningen i akupunktur vokset med 10.7% om året, hvilket er mere end det dobbelte af forskningen i biomedicin, som kun er vokset med 4.5%. Dette er målt på antallet af publikationer.

204 registrerede norske akupunktører deltog i undersøgelsen, og de mener, at ansvaret for at implementere og opdatere den faglige viden ligger hos NNA, Norwegian Acupuncture Association (Akupunkturforeningen).

Kilde: European Journal of Integrative Medicine

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1876382023000112