Af ord er du kommet

Forbindelsen mellem ord, adfærd og følelser er afgørende for vores sundhed, og det skal man som behandler arbejde med, når man sidder over for klienterne, mener holistisk læge. 

Af Jesper Odde Madsen

- Ordene påvirker vores handlinger mere end vi tror. De kan sætte gang i et menneske, i dig selv, i andre, i alle dine omgivelser. 

Disse ord kommer fra Maria Langbak, som er holistisk læge og brobygger mellem det konventionelle sundhedssystem og det komplementære. Hun har en baggrund som speciallæge i almen medicin og som akupunktør og heilpraktiker og arbejder som holistisk læge i sin klinik i Århus. 

- Vores ord er med til at skabe virkeligheden, og de påvirker både hvad vi tror om os selv og om andre. De er en form for energi, der skaber det perspektiv du møder dig selv og andre i. 

- Derfor bør vi være meget opmærksomme på hvordan vi bruger vores ord – ikke mindst når vi arbejder med mennesker. Vores ord kan være med til at sætte dem i bevægelse, for eksempel ved at løfte dem til at se noget nyt i situationen og at se sig selv ud fra et andet perspektiv. 

De indre domme

Maria Langbak mener, at ordenes betydning er undervurderet, og at vores ”besværgelser” let bliver til indre domme, der styrer os. Jeg er ikke god nok, jeg må tilpasse mig, osv. Det er ord, som ikke skaber sundhed, men tværtimod påvirker os negativt. De former vores selvværd. 

- Jeg fokuserer ikke på det svære og negative, når jeg taler med mine patienter, for eksempel siger jeg aldrig Hvor er det synd for dig eller Ja, livet kan være ondt. Det ville nemlig bidrage til at fastholde patienten i en passiv offerrolle. 

- Tværtimod ser jeg de positive sider hos vedkommende, og her kan jeg for eksempel sige: ”Du har virkelig mange ressourcer – du er bevidst om, at du skal passe på dig selv, og du har taget et stort skridt ved at komme her hos mig, siger Maria Langbak. 

- Det er vigtigt, at vi ser de ressourcer, de ikke selv kan se, og stiller de spørgsmål, der får nye ord ind i deres bevidsthed, så de ser sig selv fra nogle andre vinkler. 

- Det kan bl.a. betyde, at de undgår at påtage sig skylden for noget, der kommer udefra. Har man for eksempel haft en dårlig oplevelse hos lægen, kan det være lægen, der havde en dårlig dag, og så handler det jo ikke om dig. 

Hvilken historie?

På seminaret i september fik deltagerne en øvelse, som Maria Langbak først demonstrerede med sig selv som eksempel: Brug fem minutter på at skrive din livshistorie – i to versioner, som begge er sande. Den ene med fokus på det svære eller negative, den anden med fokus på det positive. 

Et eksempel kunne begynde sådan:

Jeg voksede op i en familie, hvor min far mest var sammen med mig, når vi legede med Lego. I skolen var jeg bare en stille læsehest, som aldrig scorede mål, når vi spillede fodbold. Senere var jeg genert over for pigerne, og jeg fik først en kæreste i gymnasiet. 

Historien kunne også begynde sådan:

Jeg husker fra min barndom, at min far og jeg hyggede os med at lege med Lego. I skolen var jeg god til at læse, men fodbold gad jeg ikke. I gymnasiet fandt jeg en sød kæreste, selv om jeg før havde været genert. 

De to historier beskriver det samme liv, og de er begge sande. Men det er ikke ligegyldigt hvilken af dem den voksne senere fortæller sig selv og andre. 

-  Valget af historie har stor betydning for dit liv. Og du kan lære meget af at sammenligne de to historier. Hvis man kigger på sin livshistorie fra begge perspektiver, sker der det, at man kommer op i frontallapperne og ikke styres af amygdala. På den måde bliver man mere bevidst om hvordan ordene kan påvirke ens liv, siger Maria Langbak. 

Sindets programmer

- Det kan imidlertid godt være svært for klienten at finde ud af hvad der er på spil. Som terapeuter bør vi være meget opmærksomme på hvordan vi bruger vores ord og hvordan vi stiller gode spørgsmål, der sætter ord i bevægelse i det menneske, der sidder over for os. 

- Under hver adfærd ligger en følelse, og under følelsen ligger en overbevisning. Overbevisningerne er de programmer, der ligger i sindet, og det er jo dem, patienten gerne skulle få øje på under samtalen. 

- Men det er meget svært selv at finde ud af hvad det er. For overhovedet at komme helt ned i maskinrummet, hvor programmerne ligger, er man nemlig også nødt til at lære at forløse følelser, lære at kunne sidde med følelsen og bare være med den indtil der er ro i maven. 

- Derefter kan man som klient begynde at kigge på hvad det var for et perspektiv, man mødte situationen med, og som gjorde, at man blev ramt af den følelse, forklarer Maria Langbak. 

Sindets eller bevidsthedens betydning for sundheden er mere end tom snak. Naturvidenskaben giver det mere og mere opmærksomhed, fx via forskningen i placebo. Maria Langbak mener, at sindet er generalen bag immunsystemet, nervesystemet og hormonsystemet - kroppens tre kommunikationssystemer. Og det er derfor, at sindet i praksis kan sætte gang i kroppens selvhelbredende kræfter.