Den spændende tværfaglighed

Som ny i foreningen vil man gerne lære mere, måske endda krydse en faggrænse, og man har også chancen for at møde kolleger fra andre faggrupper. Seminaret på Severin var en oplagt mulighed.

Af Jesper Odde Madsen

At blande faggrupperne er slet ikke nogen dårlig idé. Det er i hvert fald erfaringen hos Pernille Amby Nielsen, som er akupunktør og har klinik i Hjørring. Hun deltog i seminaret på Severin i september, hvor der bl.a. var workshop om akupunktur og zoneterapi og foredrag om cannabis.

- Som akupunktør er man jo mest interesseret i sit eget fag, og her sad jeg så i en workshop, hvor underviseren primært er zoneterapeut. Men det betød ikke, at vi nu skulle undervises i zoneterapi, siger Pernille.

- Claus Schultz tog derimod udgangspunkt i noget generelt, som er ens for zoneterapien og akupunkturen, nemlig den måde, vi tænker på. Vi har jo den samme østlige forståelse af kroppen, mht. fx meridianer og energier.

- Det kan godt være, at han stod og fortalte om nogle zoner og nogle behandlingsmåder inden for zoneterapien, men samtidig connectede han den så til akupunkturen.

Hver gang deltagerne arbejdede med et specifikt emne som søvn eller smerter, var det efter oplægget gruppearbejde i grupper med enten akupunktører eller zoneterapeuter.

- På den måde kan man sige, at vi alligevel befandt os i vores egen faggruppe. Vi kom hver især med idéer, og bagefter var der plenum, hvor vi kom med forskellige behandlingsforslag.

- Også når der kom zoneterapiforslag, var der noget jeg tænkte, at jeg kunne bruge i en sammenhæng bagefter. Andre gange tænkte jeg bare, at det lyder interessant, selv om jeg ikke kommer til at bruge det. Men det er jo fint nok, det skader jo ikke at få et andet syn på sit arbejde, siger Pernille.

Akupressur og zoneterapi

Temaet på Severin var ”Senfølger efter kræftbehandlinger”. Og takket være de faglige input kan Pernille nu godt kan finde på at arbejde med fødderne på en lidt mere zoneterapeutisk måde, bare som et supplement.

- Flere af de kræftpatienter, jeg møder, kan godt være ret svækkede, og det er ikke altid de tåler så mange nåle. Så her er det jo rart nok at vide, hvad jeg i stedet kan gøre med mine hænder, som er knapt så voldsomt.

- Som akupunktør bruger jeg jo akupressuren, hvor man bare trykker på punkterne i stedet for at sætte nåle i. Men når man så pludselig sidder med flere ting i værktøjskassen og kan vælge at røre ved fødderne med zoneterapi, så tænker jeg, at det jo er de samme medianer og de samme teorier, vi taler om. Så må der jo være noget, der falder i hak der, tænker jeg bare.

- Derfor var det godt at få noget at vide om zoneterapi på seminaret, så at jeg kan gøre det helt stille og nænsomt på de kræftpatienter, der ikke har ret meget energi at flytte med, siger Pernille.

- Til dem, jeg har i smerteforløb, bruger jeg jo det bedste fra alle verdener, også i form af fx yoga, visualisering og vejrtrækning. Desuden har jeg været sygeplejerske i mange år.

Faglighed og cannabis

- Seminarets foredrag om cannabis var meget givende. I den forbindelse møder jeg oftest folk, der kommer og spørger om min mening mht. cannabis, måske fordi jeg også er sygeplejerske. Jeg har været stor modstander af cannabis, netop da jeg har set de negative konsekvenser, og her var Peter Leutschers oplæg rigtig fint for mig.

- Nu ved jeg, at der på et fagligt grundlag er en behandlingsmulighed, og det kan måske endda gøre, at man kan slippe nogle af de mange piller og måske få lidt bedre livskvalitet. Så for mig er det en god reminder at have i rygsækken.

- Det vigtigste er at kunne henvise folk videre til at få hjælp og vejledning. Jeg kunne ikke selv drømme om at begynde at vejlede i det eller at sige hvad de skal købe et eller andet sted. Der er jeg stadig sygeplejersken, som har set for mange uheldige eksempler på folk, der har købt noget uden at vide hvad de gjorde.

Med friske øjne

Pernille har hverken været medlem af Danske Akupunktører eller Forenede Danske Zoneterapeuter, men valgte at melde sig ind lige ved fusionen, fordi foreningen ”Nordlys”, hvor hun var medlem, blev nedlagt.

- Jeg kendte én, som var zoneterapeut og med i FDZ, og det var hende, der insisterede på at jeg skulle med til landsmødet i 2022. Der var rigtig mange mennesker, jeg kendte ikke et øje, og det føltes faktisk ret overvældende og grænseoverskridende. Men jeg lærte en masse nye mennesker at kende, og det var to inspirerende dage, siger Pernille.

- Jeg kom på en måde helt ”udefra”, så jeg så det jo med friske øjne. Det var lidt specielt at være én, der ikke hørte til i nogen af de to faggrupper. Ikke fordi jeg følte mig udenfor, men det var midt i processen dengang DA og FDZ gerne ville nå hinanden, samtidig med at de ikke rigtig ville slippe deres eget.

- I ”Nordlys” var vi ikke så mange, og jeg havde ikke så meget at gøre med de andre faggrupper, fx massørerne. Jeg er godt nok uddannet massør, men ikke hos dem, så jeg var jo ikke med i deres fællesskab. I dag er jeg med i en tværfaglig organisation, og hvis man kommer i tvivl om et eller andet, så kan man altid få hjælp.

Forskellige faggrupper

I mellemtiden er der sket mangt og meget, og endnu flere faggrupper er kommet til. Men hvor møder man egentlig de andre fag, når man til daglig sidder på hver sin klinik?

- Selv synes jeg behovet er der, og jeg var for nylig med til årsmødet, hvor vi desværre kun var fire. To zoneterapeuter, der havde været i lokalrådet i årevis, en nytilflyttet akupunktør, og mig.

- Jeg har hørt, at der generelt ikke kommer så mange til årsmøder og foredrag i lokalafdelingen. Og det er synd, fordi man går glip af så meget. Man sidder jo der og putter sig alene til daglig, og så pludselig er der en chance, hvor man ikke skal køre til den anden ende af kongeriget, fordi det netop er lokalafdelingen. Jeg kunne godt tænke mig at møde nogle fra forskellige faggrupper, for jeg ser jo os alle sammen som kolleger, siger Pernille.

- På den anden side forstår jeg godt, at mange må vælge det fra. Mange har familie og måske små børn, og nogle har klinikken på deltid, samtidig med at de passer et andet job. Der er nok at bruge aftenerne på, så hvad er det lige, man skal droppe? Måske skal vi gøre det på en helt anden måde…