Demente fik et bedre liv

Lovende resultater af pilotprojekt med demente på et plejecenter. Behandling med kranio-sakral terapi og zoneterapi gav meget positive tilbagemeldinger fra både personale og pårørende.

Af Jesper Odde Madsen

Tænk nu, hvis man som behandler kunne gøre livet bedre for nogle demente, for deres personale, og for deres pårørende? Med zoneterapi, kranio-sakral terapi og andre ting fra værktøjskassen.

Lars Henrik Lauritzen fik idéen, fordi han gennem sine mange år som zoneterapeut og kranio-sakral terapeut har haft mange demente på briksen. Han åbnede klinik i Odense 1999, og flyttede i 2004 til København.

- En 70årig mand var ved forløbets start visiteret til demensplejehjem, da han efter en blodprop i hjernen var fuldstændig hjælpeløs. Men efter få behandlinger kunne plejehjemspladsen aflyses, og i løbet af et halvt år var han normalfungerende og endte med at gå og passe sin kone derhjemme, da hun var blevet ramt af kræft, fortæller Lars.

- Ud fra de erfaringer tænkte jeg, at det måtte være muligt at lave en undersøgelse af effekten af mine behandlinger på en større gruppe demente.

I 2019 kontaktede Lars Sigrid Rindom, som er leder af demensafdelingen på Kærdalen Plejecenter i Vejen. Hun var interesseret, så han tog til Vejen og holdt et indledende møde med hende.

Erfaring med ældre

- Det tiltaler mig meget, at Kærdalen er yderst tilbageholdende med medicin og prioriterer omsorg og stimulation, når borgerne er angste eller aggressive. I det hele taget oplevede jeg en god og kærlig atmosfære på stedet.

- Personligt var det en fordel, at jeg har opbygget en vis erfaring med at omgås ældre, både privat og som handicaphjælper. Har man ikke det, kan det nemt gå galt, så man fx kommer til at skræmme de ældre.

- Og i forhold til mit projekt var det belejligt, at der over sommeren 2019 ikke var andre nye tiltag i gang. Det betød nemlig, at hvis der sket signifikante forandringer i borgernes tilstand, ville der ikke kunne rejses tvivl om årsagen. Selvfølgelig med det forbehold, at det erfaringsmæssigt går op og ned med demente menneskers tilstand.

Plejecenteret udvalgte ti borgere, som fem tirsdage i træk fik op til en times behandling hver. Der blev udarbejdet skemaer, så plejecenterets personale kunne notere evt. forandringer i borgernes generelle tilstand, deres humør, tale og sang, mobilitet, appetit, tørst, lyst til sociale aktiviteter, fordøjelse og evne til at sige til/gennemføre toiletbesøg.

Begejstring for projektet

- Skemaerne blev mildt sagt sparsomt udfyldt. Personalet har en travl hverdag, så den opgave blev for meget for dem at få presset ind, og derfor måtte jeg registrere personalets observationer via interviews. Af denne grund må jeg desværre se i øjnene, at projektet ikke har nogen egentlig videnskabelig kvalitet.

Men alligevel var resultatet til at tage og føle på. Både personale og pårørende beretter om tydelige forbedringer hos borgerne og mener, at ugentlige behandlinger kunne være et tilbud.

- Min formodning om at kranio-sakral terapi i den form, jeg har givet de ti borgere på Kærdalen, ville gøre en positiv forskel på tilstanden hos demente, har vist sig at være rigtig, siger Lars.

- På et møde to uger efter sidste behandlingsdag med en håndfuld af personalet og tre af de pårørende var der entydig begejstring for projektet. Sammenfattende er borgerne generelt mere vitale, tilstedeværende og kommunikerende.

- Generelt havde borgerne fået et mere normalt liv, med mere søvn og mere social aktivitet. Og for personalet gav det også en bedre oplevelse, fx fordi der blev skreget mindre om natten.

- Én af de pårørende blev så glad for, at han nu kunne hente sin kone, som var i dagtilbud, og have nogle helt andre samtaler end ellers. Nu kunne hun gå ud i haven med et formål, og hun kunne selv finde rundt. Det var ikke sket i årevis.

Piller med måde

Lars mener, at en bestemt faktor har været afgørende for at det lykkedes at opnå en positiv effekt på Kærgården: Medicineringen.

- På Kærgården er man tilbageholdende med at give medicin. Her får beboerne i snit under tre slags piller om dagen, mens man på andre plejehjem ofte ligger på tre gange så meget.

- Derfor kan man ikke uden videre overføre mine resultater 1-1 til andre plejehjem. Får man fx en sovepille tirsdag kl. 19, er den ikke ude af systemet onsdag kl. 19, når man får den næste pille, og så er det næsten umuligt at arbejde med kroppen.

- Fem behandlinger er dog ikke meget, set i lyset af borgernes alvorlige tilstand og alder. Behandlinger hver uge over flere måneder ville efter min mening give et helt anderledes signifikant resultat.

- Kunne det kombineres med vitamin/mineral-tilskud, den optimale mængde vand og passende stimuli af borgernes sanser i form af for eksempel musik og måske dans, dufte og billeder, ville jeg forvente, at man ville kunne give demente medborgere en meget mere værdig livsaften.

Fødderne var vigtige

Baseret på sin erfaring med demente vurderede Lars, at kranio-sakral terapi i normal forstand, hvor man har klienten liggende på en briks og kan komme til med teknikker overalt, ville være udelukket i nogle af tilfældene.

- Dette viste sig i høj grad sig at holde stik. Et par af borgerne tillod kun at jeg at han rørte deres fødder. Og én kun lidt berøring omkring skuldrene.

- Hvis jeg udelukkende havde brugt kranio-sakral terapi, ville projektet ikke være blevet gennemført. Derfor valgte jeg at kombinere det med både meridianer, reflekszoner og akupunkturpunkter, forklarer Lars.

- Arbejdet med fødderne var meget væsentligt, i zoneterapien arbejdede jeg meget med kredsløb og hoved, og nervus vagus var typisk i klemme under kraniekanten.

- Med afsæt i erfaringerne fra dette lille projekt, vurderer jeg, at mine kranio-sakral terapeut-kolleger kunne have glæde af en workshop, hvor jeg gennemgår behandlingssystemet med henblik på behandling af demente.

Lars håber på, at hans projekt kan vække interessen hos nogle forskere, som kan undersøge mulighederne videnskabeligt og dokumentere hvad der sker.

En fuld behandling i projektet omfattede:

• Et greb om anklerne med kontakt med akupunkturpunkter på følgende meridianer: Milt, nyre, lever, galdeblære, blære. Grebet kontakter en reflekszone for hele bækkenområdet og det stimulerer kranio-sakral rytme dels i meridianerne, dels i benene. Et universalgreb, der næsten altid inducerer stillpoint.
• Et greb med fokus på akupunkturpunktet MP6, som stimulerer energien i lever, nyrer, milt og bugspytkirtel.
• Adskillige greb på fødderne, hvor kontakt med akupunkturpunkter og reflekszoner stimulerer immunforsvar, fordøjelse, hjerte, lunger, lever, nakke, hoved/hjerne.
• Unwinding af rygsøjlen ved kontakt med korsben og området omkring C7.
• Unwinding af bug, mellemgulv.
• Unwinding af spændinger i området omkring nakke, kraveben, skuldre, kraniekant.
• Frigørelse af occiput/sphenoidale.
• Frigørelse af frontalknogle.