Ingen resultater
Danske Terapeuter har ændret kravene til RAB-efteruddannelse
RAB-titlen er næsten 20 år gammel, og mange alternative behandlere har gennem årerne efteruddannet sig rigtig meget.
Undervisningen i grunduddannelsen er meget professionel, og adgangen for de alternative behandlere til at søge ny viden, eller at få hjælp til behandlingsproblemstillinger i hverdagen, enten via Facebook grupper eller anden netværk, er blevet lettere.
Derfor har Danske Terapeuter ændrede kravene til RAB-efteruddannelse.
Som medlem hos Danske Terapeuter skal man optjene 30 timer hvert tredje år, uanset hvor mange RAB-registreringer man har.
Tilsvarende er der også ændret i kravene til fysisk- eller online tilstedeværelse. Dog kræver nogle kurser fysisk tilstedeværelse, som sikkerhedskursus i thorax, førstehjælpskurser og undervisning i andre behandlingsformer end den/de behandlingsformer man er RAB-registreret i. F.eks. hvis man er uddannet Kranio-Sakral Terapeut og tager et kursus i akupunktur eller zoneterapi, så skal man være fysisk tilstede. Alle andre egnede emner kan undervises online og/eller via e-learning.
Hos Danske Terapeuter går vi ikke efter den nederste ramme. Derfor kæmper vi for vores fag og respekten for vores arbejdsdag. For at den alternative branche bliver omtalt i øjenhøjde med andre sundhedsfag. For heller ikke der vil vi ikke gå på kompromis.
Hele ideen med at kræve minimum 30 RAB-efteruddannelsestimer over en 3-årig periode i vores forening er, at vi gerne vil se os selv som en forening for de mest erfarne og seriøse behandlere.
Har du lyst til, at læse mere om hvad vi kan tilbyde dig som medlem, så klik på nedenstående link.