Ingen resultater
Praktisk kursus i ansigtsmassage
Beskrivelse
Mange mennesker går rundt med spændinger i hoved og ansigt uden at få behandling for det. Kurset her er for dig, der gerne behandle de mennesker og gerne vil lære at kunne give massage af hoved og ansigt, der terapimæssigt ligner den behandling, der udføres andre steder på kroppen.
Der vil der på kurset blive gennemgået en fysiurgisk massage af ansigtet, der primært bruges til klienter med muskulære problemer i dette område, det være sig f.eks. hovedpine, balance- og koordinationsproblemer, kæbe- og nakkesmerter.
Kurset vil endvidere indeholde en vejledning i behandling af områdets triggerpunkter, de såkaldte smertepunkter, der ved trykpåvirkninger kan nedsætte smerter og muskelkramper i specielle områder. Et triggerpunkt er et hypersensitivt område der opstår i en muskel der går i hypertonus (forhøjet hvilespænding).
Behandlingsteknikken MET (muskel energi teknik) er en teknik, hvor klienten er aktiv med i behandlingen, ved at spænde en muskel uden der sker bevægelse. I den efterfølgende afslapningsfase strækkes musklen og tonus (spændingen) slipper. Denne teknik anvendes til behandling af bl.a. kæbemusklerne, der vil kunne afhjælpe tandskader og tindingehovedpine.
Kurset giver også kort viden om hovedets anatomi og fysiologi. Det kan derfor være en god idé at skimme anatomibogens sider om området igennem. Kurset er primært et praktisk kursus og alle kan deltage uden forudsætninger.
Der er meget praktik på kurset, da det er ved at øve teknikkerne, at du bliver dygtig til at anvende dem. Du vil kunne bruge det du lærer på kurset i din klinik som supplement til den behandling du ellers giver. Kurset henvender sig til alle behandlere, om du er massør, zoneterapeut, ansigtszoneterapeut, kranio-sakral terapeut eller noget helt andet.
Kursustype: Kursus med fysisk tilstedeværelse
Kursusudbyder: Helle Roed Kursuscenter
Dato: 20.01.2023
Sted: Cemtec, Majsmarken 1, 9500 Hobro
Pris: 2900
RAB-timer: 15
Hvem henvender kurset/efteruddannelsen sig til: Alle behandlere
Underviser(e): Jan Lasota
Tilmelding: www.helleroed.dk