Ingen resultater
Kinesiotape (hofte, knæ, underben, ankel og fødder)
Beskrivelse
Normalvis forbindes tape med mekanisk stabilitet og immobilisering, men kinesiotape er langt mere avanceret og kan bl.a. bruges til at stimulere svage muskler, udspænde stramme, øge lymfedrænagen, korrigere dårlig holdning i muskler og led via proprioceptorisk påvirkning (dvs. påvirke de yderste nervetråde, der sidder i bindevævet, som styrer balance og koordination).
Tapens elastiske egenskaber, på mellem 125-140 % (som hudens), gør ved korrekt anlæggelse, at man kan nå øjeblikkelig signifikante resultater og tillader som regel fuld bevægelighed også medens det sidder på huden. Tapen kan bruges på alle, børn som ældre.
Tapen er oprindelig udviklet i 1970erne af den japanske læge Kenzo Kase. I Europa har adskillige terapeuter i flere lande videreudviklet anvendelsesmulighederne med kinesiotapen siden 1997. Den elastiske tape og dens metode fremmer det optimale bevægelsesforløb, som er nøglen til en optimal rehabilitation eller restitution. Der udvikles hele tiden nye applikationsmåder og der kommer underbyggende evidente undersøgelser, der bekræfter dens virkning.
Den oprindelige behandlings "målgruppe" med kinesiotapen var musklerne, men efterhånden kan tapen bruges effektivt til både muskel- og ledbåndsskader og gener, til at korrigere ledposition eller bevægelsesretning uden at hæmme bevægelsen, til at lindre smerte, til lymfedrænage, til meridianterapi mm. Ved hjælp af samme tape, dog med forskellige teknikker.
Du får på kurset en del praktik i at lægge tapen på, og vil umiddelbart kunne gå hjem i klinikken og med god effekt anvende teknikkerne efter endt kursus.
På Kinesiotape kurset her vil du lære at tape hofte, knæ, underben, ankel og fødder.
Kursustype: Kursus med fysisk tilstedeværelse
Kursusudbyder: Helle Roed Kursuscenter
Dato: 10.03.2023
Sted: Majsmarken 1, 9500 Hobro
Pris: 1700
RAB-timer: 7
Hvem henvender kurset/efteruddannelsen sig til: Alle behandlere
Underviser(e): Jan Lasota
Tilmelding: www.helleroed.dk