Ingen resultater
Ansigtslæsning
Beskrivelse
Ansigtslæsning er en traditionel kinesisk terapi og samtale form, hvor du lærer at forstå ansigter og mennesker på en dybere og mere personlig måde.
Vi læser alle ansigter, når vi mødes med andre mennesker, og har gjort dette siden vi var helt små. Vi gør det ubevidst, men kineserne har gjort det til en videnskab, en videnskab der er gået i arv i generationer.
De gamle kinesere regnede ansigtet for at være et atlas over personlighed, tidligere erfaringer og fremtidige potentialer, herunder også din sundhed og dine indre organers funktion.
Du kan bla. aflæse, hvordan den, du ser på, har det fysisk og psykisk samt hvordan personen bedst opfatter/tager imod information. Dette gør, at du bedre kan kommunikere med og forstå den, der sidder overfor dig ansigt til ansigt.
Ansigtet registrerer livets oplevelser, en slags refleksion af vores inderste selv. Alle mennesker arver (fysisk og psykisk og socialt) en kompleks blanding af vores forfædres karaktertræk og talenter, men vores udtryk er stadig vores eget.
Rynkerne er et udtryk for vores livserfaring, og den måde vi har oplevet livet igennem. Ansigtsformen er den grundliggende måde vi er på.
Højre side af ansigtet, er den side, der er den offentlige side, dvs. den side vi viser når vi er i det offentlige rum som fx arbejde. Den styres af venstre hjernehalvdel, som er mest analytisk.Den venstre side af ansigtet er den mest private, viser den person vi er, når vi er der hjemme. Den styres af den højre hjernehalvdel, som er mest kreativ og følsom.
Underviser: Lene Greves baggrund for at undervise i dette emne er, at hun er uddannet indenfor Traditionel Kinesisk Medicin samt videre uddannelse indenfor Klassisk Kinesisk Medicin, og Ansigtslæsning fra flere forskellige mestre i både København, Tyskland, USA og Schweiz.
Vær med til et spændende og anderledes kursus
Kurset er godkendt og giver RAB point ved bl.a. FDZ, ZCT, DA og PA
Tidligere kursist udtaler:
"Dejlig oplevelse med faglighed og humor" Pia Rähr
Kursustype: Kursus med fysisk tilstedeværelse
Kursusudbyder: Helle Roed Kursuscenter
Dato: 10.11.2022
Sted: Helle Roed kursuscenter, Majsmarken 1, 9500 Hobro
Pris: 1700
RAB-timer: 7
Hvem henvender kurset/efteruddannelsen sig til: alle behandlere
Underviser(e): Lene Greve
Tilmelding: https://www.helleroed.dk