Akupunktur - 250 timer

Beskrivelse

Vi tilbyder en grundig uddannelse i akupunktur. Fagligheden er i top, og prisen er fornuftig. Næste hold starter marts 2023, og derefter igen august 2023. Der er i gennemsnit undervisning i akupunktur én torsdag hver 3. uge fra 9.30 – 16.30. Der er 167 lektioner som fremmøde med overvejende praktisk undervisning, og 88 lektioner som teoretisk e-learning. Denne fordeling af fremmøde og e-learning er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Uddannelsens samlede 250 lektioner kan altså føre til en RAB-registrering i akupunktur. Gennemgående underviser er Kjeld Bruun-Jensen, som har 25 års erfaring med akupunktur. Kjeld er læge, cand. scient san., ph.d og FDZ-Zoneterapeut. Kjelds usædvanligt brede profil, er optimal i forhold til fremtidens professionelle akupunktur-uddannelse. På en fremtidssikret akupunkturskole vil uddannelsens indhold i højere grad forbinde akupunkturen med det etablerede sundhedsvæsen og den vestlige tankegang. Det er det vi gør på vores skole. Kjeld Bruun-Jensen vil, med respekt fastholde den klassiske akupunkturs kvaliteter, men samtidigt forbinde denne til vores egen kulturs forståelse af sygdom og sundhed. Undervisningen er opbygget som en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg og masser af praktik. Der undervises i klassisk akupunktur, og bøgerne er Kjelds egen lærebogsserie: ”Akupunktur 1 – Introduktion” og ”Akupunktur 2 – Vitale substanser og Zang-Fu” Dertil kommer kinesernes egen grundbog ”Meridianlære og Akupunktur”, som Kjeld har oversat og redigeret. (De 3 lærebøger har varenr. A8, A13 og A14 på pons.dk). Næste hold starter 23. marts 2023 og derefter igen 31. august 2023. Der afsluttes med eksamen efteråret 2024.
Se mere på www.akupunktur-uddannelse.dk

Kursustype: Kursus med fysisk tilstedeværelse

Kursusudbyder: Akupunkturskolen - Skolen hos Pons

Dato: 23.03.2023

Sted: Akupunkturskolen - Skolen hos Pons. Rynkebyvej 13, 5750 Ringe

Pris: 34.475 kr. Betales med 4995 kr. ved tilmelding og resten fordel som månedlige rater. Ved start 23/3 er den mdl. rate på 1424 kr.

RAB-timer: 250

Hvem henvender kurset/efteruddannelsen sig til: Alle der ønsker sig en grundig uddannelse i klassisk akupunktur med efterfølgende RAB-registrering i faget.

Underviser(e): Underviser: Kjeld Bruun-Jensen. Uddannet FDZ-Zoneterapeut, læge, ph.d. og cand. scient. san. Akupunktør fra Shanghai International Acupuncture Training Centre og Shanghai College of Traditional Chinese Medicine. Desuden diplomuddannelse fra Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur. Forfatter til 11 bøger udgivet på Forlaget Pons, heraf 4 bøger om akupunktur.

Tilmelding: www.akupunktur-uddannelse.dk