Zoneterapi

Zoneterapi er en naturlig og holistisk behandlingsform, hvor behandleren arbejder med reflekszoner under fødderne for at stimulere kroppens egne selvhelbredende kræfter. Hver zone på foden korresponderer med specifikke organer, muskler, følelser og kropsdele. Når der arbejdes med zonerne, sendes impulser gennem nervesystemet, bindevævet og kroppens energibaner til de tilsvarende områder. Foden bliver med andre ord et spejl af hele mennesket – fysisk, psykisk og energetisk.

Hvor kan zoneterapi være relevant?

Zoneterapi er mere end symptombehandling – det er en metode til at afbalancere årsagerne bag kroppens signaler. Mange oplever derfor både en fysisk og psykisk forbedring efter et behandlingsforløb. Livskvaliteten bliver bedre.

Zoneterapi kan bl.a. være relevant ved:

• Smerter og spændinger (f.eks. ryg, nakke, skuldre, led)
• Hovedpine og migræne
• Fordøjelsesproblemer (f.eks. oppustethed, forstoppelse, irritabel tyktarm)
• Hormonelle ubalancer (f.eks. menstruationsproblemer, overgangsalder, fertilitetsudfordringer)
• Stress, træthed og søvnproblemer
• Allergier og astma
• Kredsløbsproblemer
• Sportsskader og restitution
• Øreproblemer

Zoneterapi anvendes både som selvstændig behandlingsform og som supplement til anden behandling – herunder både alternativ og konventionel. 

Behandlingsforløbet – Et samarbejde mod balance

Et zoneterapiforløb begynder altid med en grundig samtale, hvor behandleren i samarbejde med klienten afdækker symptomer, livsstil, følelsesmæssige faktorer og eventuelle underliggende årsager. På baggrund af denne vurdering tilrettelægges en individuel behandlingsplan med udgangspunkt i klientens behov og mål.

Zoneterapeuten arbejder tæt sammen med klienten for at sikre, at behandlingen har både kortsigtet og langsigtet effekt. Terapien kan anvendes både som forebyggelse og som støtte til heling – uanset om der er tale om en specifik lidelse eller et ønske om at vedligeholde et godt helbred.

En terapi med rødder i fortiden

Zoneterapi har dybe historiske rødder, der rækker flere tusinde år tilbage. Afbildninger fra oldtidens Egypten (bl.a. i Sakkara, ca. 2500 f.Kr.) viser personer, der modtager behandling af hænder og fødder ledsaget af inskriptioner, som indikerer en helbredende hensigt. Lignende praksisser har også eksisteret i Kina, Indien og blandt Nord- og Mellemamerikas oprindelige folk, hvor man brugte trykpunkter som en del af helbredelsesritualer.

Zoneterapiens grundidé – at kroppen afspejles i fødderne – er altså en viden, der tilsyneladende er opstået uafhængigt flere steder på kloden.

Fra opdagelse til udbredelse

Zoneterapi har som beskrevet rødder i årtusindgamle behandlingsformer fra Kina og Egypten, men den moderne zoneterapi blev udviklet i begyndelsen af 1900-tallet af den amerikanske øre-næse-hals-læge Dr. William Fitzgerald. Han opdagede, at kroppen kunne opdeles i 10 lodrette zoner, hvor tryk på fødder og hænder kunne lindre smerter andre steder i kroppen.

Senere videreudviklede fysioterapeut Joe Shelby Riley og massøren Eunice Ingham systemet. Ingham kortlagde i 1930’erne hele kroppens organer og funktioner som reflekszoner på fødderne – en metode, der danner grundlag for den zoneterapi, vi kender i dag.

I 1950’erne og 60’erne blev zoneterapi især udbredt i Tyskland af Hanne Marquardt, der underviste fagpersoner i metoden og skrev flere fagbøger. Hun anses som en af zoneterapiens største skikkelser og har haft stor indflydelse på zoneterapiens udvikling i Europa.

I Danmark blev zoneterapi introduceret i 1970’erne og er siden blevet en af de mest anvendte alternative behandlingsformer. Der findes i dag flere uddannelser, foreninger og klinikker med fokus på professionel zoneterapi, og behandlingsformen er især populær til lindring af smerter, fordøjelsesproblemer, hormonelle ubalancer og stress.