Urteterapi

Elsker du planter og deres potentielle støtte til vores kroppe, hvad enten det er i din hverdagsmad eller til brug i mere terapeutiske sammenhænge, vil et besøg hos en urteterapeut ibm være en unik mulighed på at blive klogere på, hvordan du ved hjælp af naturens skatkammer kan få balance i krop og sind. En urteterapeut ibm er uddannet i de mange discipliner, der er nødvendige for at kunne bruge droger (det faglige udtryk for plantemedicin) til at regulere, afgifte, opbygge og stimulere kroppens organer til at fungere optimalt.

Behandlingen

Med udgangspunkt i både den traditionelle viden om planter, men i høj grad også i al den forskning, der er på planter i dag, kan urteterapeuten skabe et unikt regenerationsprogram, der om nødvendigt også indeholder støtte til at finde de rette vitaminer, mineraler, fedtsyrer og mælkesyrebakterier.

Alle behandlere med den beskyttede titel urteterapeut ibm, deler nemlig fælles fag med biopaterne og naturopatherne, som også er uddannet i urteterapi på grunduddannelsen. .

En urteterapeut ibm går et skridt videre og specialiserer sig i de mange discipliner, der handler om alt fra botanik, om at sanke urter i den danske natur, men også f.eks. farmacognosi - læren om hvordan urter virker i kroppen, om forskning indenfor terapeutiske muligheder med planter, som ofte bliver brugt som tinkturer, ekstrakter eller tørekstrakter, hvis der er særlige problemstillinger, der skal tages hånd om. Det kan også være brug af salver og cremer, hvor det skønnes nødvendigt.

Alle urteterapeuter er også højt uddannet indenfor ernæring, hvor de kan støtte dig i at vælge hvilke typer af fødevarer, der passer bedst til dig og din krop. - Det ved man i dag bl.a. er styret af sammensætningen af mikrofloraen i dine tarme, og Institut for Biologisk Medicin samarbejder med nogle af verdens dygtigste forskere inden for hele dette specifikke segment. Det betyder, at hvis du har behov for det, kan du få en helt særlig analyse af, hvad din mikroflora mangler af planteaktive stoffer, der virker fremmende på din sundhedstilstand.

Urteterapeuterne er derudover uddannet i og har kendskab til plantekemi, farmacognosi og phytofarmakologi, alle sammen discipliner, der gør, at du som klient kan føle dig tryg i, at urteterapeuten har et overblik over de muligheder, som planteriget giver til regulering af f.eks. alle organsystemerne. En tryghed der også handler om, at man skal vide, hvordan medicin og naturlige metoder interagerer med hinanden, så der ikke opstår unødige og ikke hensigtsmæssige sideeffekter af en behandling hos en urteterapeut ibm.

Effekt

En urteterapeut ibm kan støtte dig i at vedligeholde, lindre, optimere og regulere kroppens organsystemer og øge organernes evne til at samarbejde om at holde dig så vital som muligt.

Kroppen består af følgende organsystemer, og urteterapeuten danner sig et overblik over dem alle., som f.eks.:

  • Kredsløbet
  • Immunforsvaret
  • Hormon systemet
  • Nervesystemet
  • Luftvejene herunder mellemøret, bihuler, svælg, bronkier og lunger
  • Fordøjelsen fra mundhule til endetarm
  • Urinvejene, nyrer og blære
  • Reproduktionsorganerne
  • Huden
  • Knogler, sener og muskler samt bindevævet