Strukturel Integration

Strukturel Integration er et system med manuel terapi som sigter mod at forbedre menneskets biomekaniske funktion som helhed snarere end at behandle bestemte symptomer. Strukturel integration fokuserer ikke på musklerne, men på deres beskyttende lag kaldet fascia, også kendt som bindevæv.

Struktur er det indbyrdes forhold mellem kroppens segmenter (hoved, nakke, skuldre, bryst, hofter, ben og fødder)

Integration er den proces, hvor man retter disse segmenter, så midtpunktet af et segment er balanceret over midtpunktet af det neden under.

Behandlingen

Strukturel Integration er et holdningskorrigerende forløb. Dette sikrer at gamle uhensigtsmæssige kropsmønstre korrigeres samt at en ny og bedre brug integreres.

Der arbejdes manuelt og i dette forløb er der fokus på hele kroppen. Kroppens forskellige dele ( strukturer ) afspændes således, at de får en mere optimal placering i forhold til hinanden ( integration ). Dette giver, udover en bedre kropsholdning, varig lindring eller fjernelse af smerter i kroppen, fordi ikke kun symptomet men også årsagen bearbejdes.

Forløbet henvender sig til alle, der ønsker en bedre kropsholdning, årsagsbehandling og en dybdegående gennem bearbejdning af hele kroppen.

Effekt

  • Genopretter og reorganiserer en anstrengt og sammenfalden kropsholdning.
  • Giver forøget energi og ydeevne, da du bruger færre kræfter på at kompensere for smerter og skævheder i muskler og led.
  • Afhjælper smerter, spændinger og træthed opstået pga. en ubevidst og opslidende måde, at bruge og bevæge kroppen på.
  • Inviterer til selvudvikling og livsstilsændring da gamle vaner brydes og nye muligheder opstår.
  • Forholder sig til: fleksibilitet, ergonomi, vejrtrækning, spændinger, stress, traumer, led og muskelsmerter, fibromyalgi, skoliose og meget mere.

Reaktioner på behandling med Strukturel Integration

Effekten er kraftfuld, men på en meget fin og elegant måde som gør at kroppen ikke arbejder imod. Tværtimod. Kroppen giver slip og genfinder sin balance. Din naturlige kropsholdning bliver bedre, din vejtrækning forbedres og du oplever en større bevægelsesfrihed og en lethed i kroppen.